Warner Bros. Pictures har erhvervet sig rettighederne til at lave en liveaction-biografudgave over den klassiske anime-serie “Robotech”. “Spider-Man”-stjernen Tobey Maguire skal producere projektet om kampen med de store kæmperobotter gennem sit Maguire Entertainment og er også udset til at påtage sig en hovedrolle i, hvad selskabet anser som værende den første film i en ny franchise.

”Vi er enormt spændte på at kunne bringe ‘Robotech’ til det store lærred,” udtaler Maguire. ”Der er en rig mytologi, som vil fungere som et fantastisk grundlag for en sofistikeret, intellektuel og underholdende film.”

“Robotech”, som fik stor popularitet i 1980’erne, er et medrivende scifi-epos, der udspiller sig i en fremtid, hvor menneskeheden har udviklet kæmperobotter, såkaldte mechaer, fra teknolgi ombord på et udenjordisk rumskib, der engang styrtede ned på Jorden.

Menneskeheden er tvunget til at benytte sig af denne nye teknologi til at afværge tre på hinanden følgende invasioner fra rummet. Den første invasion omfatter en kamp mod en race af kæmpekrigere, som søger efter deres svundne energikilde, og planetens overlevelse havner i hænderne på to unge mecha-piloter.

Craig Zahler (“The Brigands of Rattleborge”) skal stå for filmens manuskript.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 filmz-emajlo 17 år siden

#10

Du er ærligt talt ikke smart at høre på. At svine Spielberg, Transformers og Paramount på den måde virkelig noget bras, og ikke til at tage seriøst.
Det var en flot film, og selvom det måske dén bedste film nogensinde, så vil jeg vove mit skind og sige at en IMDB rating på 7.8 taler meget imod dig.

Lær det.
Gravatar

#12 jessup 17 år siden

Oh hil IMDB - du sandhedsvidne!
This is just until June
Gravatar

#13 filmz-Kadann 17 år siden

#11 -

Prøv at bruge din evt. kritiske sans og kig tallene for "Transformers" lidt igennem, så vil du opdage at dit IMDb-argument falder ret hårdt til jorden.

http://imdb.com/title/tt0418279/ratings
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#14 chang 17 år siden

#11 Det er da ligemeget, hvad brugerne af IMDB synes - det er da ens egen personlige mening, som tæller. Hvis #10 synes den var latterlig - så fair nok. Dermed ikke sagt at du eller jeg for den sags skyld er enige. Synes selv den var ganske underholdende om end lidt tomhjernet.

Skriv ny kommentar: