Steven Spielberg er ved at færdiggøre sit kommende historiske drama “Lincoln”, men kort derefter vil han kaste sig over science-fiction-eventyret “Robopocalypse”, der bliver adapteret fra bogen af samme navn.

Se også: Spielberg fortæller om sin næste film, “Robopocalypse”.

Chris Hemsworth er allerede i forhandlinger om hovedrollen i filmen, som også Anne Hathaway nu er i forhandlinger om at medvirke i som den kvindelige hovedrolle.

Spielberg har tidligere udtalt, at det, der tiltrak ham til projektet, var en verden, hvor menneskeheden må leve med de konsekvenser, som følger med, når man skaber teknologi, der bliver klogere end en selv. Filmen foregår 15 – 20 år fra nu, hvor robotter er blevet en del af menneskets hverdag, indtil en kunstig intelligens under Alaskas is programmerer dem alle til at dræbe os.

“Robopocalypse” vil starte optagelserne tidligt næste år, efter at Hemsworth er færdig med “Thor: The Dark World”. Planen er, at filmen kan ses i biograferne fra foråret 2014.

Filmens manuskript er af Drew Goddard, der tidligere har skrevet “Cloverfield”, afsnit af tv-serien “Lost” og instrueret “The Cabin in the Woods”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#1 Ispep 11 år siden

Lyder lidt som I,Robot, men jeg håber det bliver bedre. Kan dog ikke forstå hovedrollevalget.
Gravatar

#2 The Insider 11 år siden

Læste bogen i juni, mens jeg var på ferie i Barcelona. Slugte den råt. Helt eminent og frygtindgydende skildring af en nær fremtid, hvor robotterne overtager. Kan godt frygte, at Spielberg ikke tør være lige så kompromisløs og hård som romanen, og så kan jeg slet ikke forestille mig hverken Chris Hemsworth eller Anne Hathaway i nogen af bogens hovedroller...
War. War never changes.
Gravatar

#3 Ispep 11 år siden

#2

Bliver nok en PG-13 version.
Gravatar

#4 The Insider 11 år siden

Stensikkert. Der er dæleme nogle frygtindgydende øjeblikke i bogen (såsom da en ung mand ser en automatiseret bil med en baby på bagsædet, der kører sig selv ud i havnen og går til bunds - kommer sgu næppe med i filmen), og så er de fleste karakterer nogle ganske almindelige, splejsede mennesker, som bliver tvunget til at tage affære. Jeg kan godt lide Hemsworth og Hathaway, men det lyder til, at hvis de bare hyrer veltrænede, smukke mennesker til rollerne bliver jeg skuffet.
War. War never changes.
Gravatar

#5 Lars.dk 11 år siden

Chris Hemsworth hvorfor fanden bruger de den flødebolle ......brug dog en bedre skuespiller.

og ja Steven Spielberg = PG-13
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#6 Ispep 11 år siden

Lars.dk (5) skrev:
ja Steven Spielberg = PG-13


Ikke altid. Saving Private Ryan, S. Liste og Munchen var R.
Gravatar

#7 The Insider 11 år siden

Men med en big-budget mainstream sci-fi-film? Den bliver stensikkert PG13.
War. War never changes.
Gravatar

#8 Kaversmed 11 år siden

Har fuld tiltro til Spielberg. Bring it on!
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#9 Ispep 11 år siden

#7

Helt afgjort. Selvom Speilberg burde have meget magt til selv at bestemme.
Gravatar

#10 Richard Burton 11 år siden

Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: