”Star Trek” træder i karakter

Et af de spørgsmål, som oftest bliver stillet til folkene bag de mange “Star Trek”-serier og –film samt skuespillerne, der optræder i dem, er: ”Hvorfor tror I, at ‘Star Trek’-franchisen har overlevet så længe og vokset sig så stor?” Det er en fuldt forståelig forespørgsel – “Star Trek” er trods alt et fuldkommen enestående kulturfænomen, idet den venerable science fiction-franchise har avlet 12 spillefilm og godt 700 tv-episoder fordelt over 6 forskellige tv-serier, siden det allerførste “Star Trek”-afsnit blev transmitteret for snart 50 år siden i 1966. Hvorfor har ingen af tv-historiens andre sci-fi-serier været nær så levedygtige eller fostret lige så mange spin-offs? Hvad i alverden er hemmeligheden bag denne unikke succes?

Kynikere vil måske påstå, at det ikke er selve historierne, men alt hurlumhejet omkring dem, der tiltaler franchisens tilhængere – altså alle de kulørte rumvæsner og rekvisitter, duellerne mellem de store rumskibe, håndgemængene og laserpistoldysterne… Men hvis det vitterligt blot var dét, fans var ude efter, var deres appetit nok fordampet, længe før franchisens 4., 5. eller sågar 6. tv-serie blev sat i produktion. I min optik er svaret ganske simpelt: Vanvittigt velskrevne karakterer. Når jeg tænker tilbage på de “Star Trek”-film og –episoder, jeg har set gennem årene, tænker jeg ikke først på den imponerende makeup, scenografi eller effekterne. Jeg tænker på Kirk, Spock, Picard, Data og resten af de galante Starfleet-officerer, som berejser galaksen i Gene Roddenberrys opspundne univers. Jeg og millioner af andre fans havde aldrig gidet bruge så mange timer på at sidde foran tv’et, hvis vi ikke havde holdt af de fiktive opdagelsesrejsende, som befolker serierne, og det var netop under denne 4. sæson af “Star Trek: The Next Generation”, at karaktererne omsider trådte ind midt på scenen og overtog styringen.

Med dét mener jeg ikke, at der aldrig blev fokuseret på karaktererne under føljetonens tre første sæsoner – men som en af seriens manuskriptforfattere, René Echevarria, også bemærker i en af denne BD-udgivelses dokumentarer, så blev seriens tidligste afsnit ofte drevet af en metafor eller et budskab… Enterprise-besætningen stødte som regel på en fremmed civilisation i det 24. århundrede, der tumlede med et aktuelt, menneskeligt dilemma fra det 20. århundrede (lige fra magtmisbrug og frihedsberøvelse til racisme og chauvinisme) men karaktererne gjorde sjældent meget mere end at forholde sig til og løse dilemmaet. Man savnede tit at komme mere ind under huden på figurerne og mærke deres personlige udvikling.

Men piben fik en anden lyd, da en stribe nye manuskriptforfattere blev hyret under produktionen af seriens 3. og 4. sæsoner. Talenter som førnævnte Echevarria samt Michael Piller, Ronald D. Moore, Brannon Braga og Jeri Taylor sikrede i fællesskab, at seriens 3. sæson var en klar forbedring i forhold de to første, og her i 4. sæson fik de virkelig skubbet persongalleriet ind på rumskibets førersæde. Ovenpå den anden del af det actionspækkede dobbeltafsnit “The Best of Both Worlds”, der kickstarter sæsonen med manér, skruer de klogt nok ned for farten. Men man føler aldrig, at serien mister momentum, fordi forfatterne kompenserer for det langsommere tempo ved at dvæle ved besætningsmedlemmerne og gøre os klogere på dem, hvilket kun gør det lettere at engagere sig i deres strabadser, grine af deres jokes, tiljuble deres triumfer og fornemme deres smerte.

“Family” er det første afsnit efter “The Best of Both Worlds”, og her møder vi for første gang kaptajn Picards bror, sikkerhedsofficeren Worfs adoptivforældre og den unge Wesley Crushers afdøde far (via en hologramoptagelse). Det er et af seriens bedste afsnit, fordi det netop styrker vores forståelse for og indsigt i karaktererne, og episoden kulminerer i en af seriens mest rørende sekvenser, hvor den ellers så bomstærke og bestemte Picard pludseligt bryder sammen i gråd ovenpå begivenhederne i “The Best of Both Worlds”, hvor han blev tvunget til at hjælpe de kybernetiske Borg-væsner med at dræbe tusindvis af uskyldige mennesker. Takket være Patrick Stewarts stålfaste, standhaftige toppræstation har Picard altid været let at se op til. Her blev han pludseligt også let at relatere sig til, og i løbet af sæsonen fik resten af persongalleriet heldigvis også godt med tid i rampelyset.

Sæsonens mest mindeværdige afsnit er dog uden tvivl “The Drumhead”, som kan betegnes som klassisk “Star Trek”, idet det – uden at fortabe sig i monoton moralprædiken – stiller et nutidigt problem i relief og tvinger os til at tage stilling til det. Et formodet terrorangreb om bord på Enterprise fremtvinger en undersøgelse, der løber løbsk og udvikler sig til en decideret heksejagt, hvorfor Picard vælger at gå i clinch med retssagens diktatoriske dynamo, der spilles af den Oscar-nominerede legende Jean Simmons. “The Drumhead” er et på én gang nervepirrende og tankevækkende studium i frygt, paranoia og de menneskelige omkostninger under kampen for sandheden. Picard konstaterer til slut: ”De mennesker, der tildækker sig i gode gerninger, er velkamuflerede. Folk som hende vil altid være til stede og vente på, at klimaet lader dem blomstre, så de kan sprede frygt i retfærdighedens navn.” Vise ord, der er mindst lige så relevante i dag, hvor regeringer ofte spreder angst i medierne for at sikre støtte til indgreb mod alt fra nationer til almene borgeres personlige friheder.

Her er også flere afsnit, der ikke giver meget stof til eftertanke, men som til gengæld er ufatteligt underholdende. Den almægtige, spydige Q tropper op for atter at plage Enterprise-officererne i “Qpid”, der er en vanvittig og vanvittigt morsom cadeau til den gamle “Robin Hood”-film med Errol Flynn. I “Clues” besvimer alle undtagen Data om bord på Enterprise, og da Picard og Co. vågner, begynder de at mistænke, at Data ikke fortæller sandheden om, hvad der skete, mens de var bevidstløse. Dernæst folder et vildt gribende mysterium sig ud, der understreger, at forfatterne altså havde et usædvanligt godt greb om adskillige genrer – lige fra krimi, thriller og action til romance, gys og rendyrket komik. Afsnit som “Night Terrors”, “Identity Crisis” og “First Contact” gør ikke det store indtryk, men ovenpå denne 4. sæson havde “Star Trek: The Next Generation” for alvor cementeret sin status som en af den amerikanske sendeflades mest roste, sete og fornøjelige føljetoner. Og faktisk blev serien kun endnu bedre…

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.33:1. Den 4. årgang af “Star Trek: The Next Generation” fremstår praktisk talt fejlfri i HD. Jovist, der optræder et par mikroskopiske støvkorn her og der, men aldrig i et tilnærmelsesvis distraherende omfang, og de få slørede skud skyldes fotografernes oprindelige arbejde og altså ikke den fænomenale indsats, som selskabet CBS har lagt i at restaurere disse 22-23 år gamle tv-episoder.

Billedet er nærmest altid knivskarpt, og detaljerigdommen er gang på gang fuldkommen forbløffende. Fans vil formentlig føle sig fristede til at pause afsnittene flere gange undervejs for at studere de utallige detaljer, der tidligere har været uklare på VHS og dvd. Det gjorde jeg i hvert fald. Kontrasten er i en liga for sig, og især derfor fremstår episoderne langt mere filmiske, end de i sin tid gjorde på dvd – nu kan man for alvor beundre fotografernes leg med lys og skygger, som ofte giver episoderne et lækkert spillefilmslook. Og farverne, der ofte fremstod drænede og matte på dvd, er generelt naturtro og særdeles appetitlige. Desuden figurerer hverken glorier eller udtværing. De fleste effekter er blevet fornemt rekonstrueret ved brug af de oprindelige modelskud, mens de få nyindsatte computereffekter (såsom phaserskud) fungerer fortrinligt.

Audio

Ærlig talt lyder serien bedre end de fleste nyproducerede tv-føljetoner. Næsten samtlige kanaler er konstant aktive, uden at man nogensinde føler, at man bombarderes med overflødige lydeffekter. I scenerne på Enterprise hører man tit bippende computerpaneler i det fjerne og rumskibets dybe, konstante brummen, som aldrig bliver tilnærmelsesvis irriterende, men tværtimod kun styrker fornemmelsen af, at man befinder sig i det ydre rum sammen med alle de gæve stjerneflådeofficerer. Den auditive atmosfære er også enormt imponerende, og panoreringerne tager kegler – hver gang Enterprise flyver forbi kameraet, fornemmer man, at det passerer hjemmebiografen på vejen. Musikken fylder altid helt tilpas i lydbilledet. De oprindelige stereolydspor medfølger også.

Ekstramateriale

Når man smækker udgivelsens første skive i afspilleren, præsenteres man øjeblikkeligt for trailerne til BD-udgivelserne af “Star Trek: The Next Generation”-dobbeltafsnittet “The Best of Both Worlds” og 2. sæson af tv-serien “Star Trek: Enterprise”. Det er bare lidt ærgerligt, at man bliver nødt til at genindsætte skiven i afspilleren, hvis man vil gense trailerne. Desuden medfølger de gamle tv-reklamer for alle sæsonens 26 afsnit. Når man ser disse trailere, bliver det fornemme restaureringsarbejde for alvor sat i relief.

Alle dokumentarerne fra den gamle dvd-udgivelse af sæsonen medfølger: “Mission Overview” (16 min.) gennemgår flere af sæsonens højdepunkter (deriblandt indspilningen af seriens afsnit nr. 100). I “Selected Crew Analysis” (17 min.) bliver flere af skuespillerne interviewet om seriens 4. årgang, og der fokuseres primært på Wil Wheaton, som forlod rollebesætningen cirka halvvejs inde i sæsonen. Både “New Life and New Civilizations” (13 min.) og “Select Historical Data” (10 min.) kigger nærmere på seriens scenografi og effekter, mens flere af skuespillerne diskuterer de afsnit, de instruerede, i featuretten “Production” (16 min.). Der ses nærmer på manuskriptforfatternes indsats i “Chronicles from the Final Frontier” (18 min.), og bl.a. seriens Emmy-belønnede lydarbejde granskes i “Inside the Star Trek Archives” (11 min.). Alle disse gamle dokumentarer kan sagtens tåle at blive genset.

Derudover er her tre nyproducerede dokumentarer. I “In Conversation: The Star Trek Art Department” (68 min.) sidder seks af “Star Trek”-franchisens største, kreative troldmænd på et par sofaer og diskuterer deres mangeårige arbejde på de forskellige “Star Trek”-serier – deriblandt mesterscenografen Herman Zimmerman og den Oscar-belønede makeupartist Doug Drexler. Selvom jeg ikke just interesserer mig voldsomt for effekter, design, makeup eller scenografi, fandt jeg alligevel truppens reunion enormt fascinerende. Stemningen er virkelig god, der leveres adskillige spændende anekdoter, og kunstnernes tydelige entusiasme er enormt smittende.

I de to andre nylavede dokumentarer, “Homecoming” og “Relativity” (samlet varighed: ca. 28 min.), udtaler alskens manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere sig om produktionen af seriens 4. sæson. Manuskriptforfatteren Ronald D. Moore (som senere søsatte “Battlestar Galactica”) fortæller bl.a. en underholdende historie om et arrigt fanbrev, han fik fra selveste Jim Morrisons enke (ja, Jim Morrison fra The Doors!), og der tales også en del om seriens unikke “manuskriptprocedure” – fans, der ikke var repræsenterede af agenter, kunne sende deres amatørdrejebøger ind til producerne, og flere af manusserne blev faktisk købt og filmet. Sejt. Ingen andre tv-serier har nogensinde implementeret en tilsvarende politik.

Instruktøren Rob Bowman og Star Trek-eksperterne Mike og Denise Okuda (som i sin tid også arbejdede på seriens grafiske design) har indtalt et udmærket kommentarspor til afsnittet “Brothers”, mens Okuda-ægteparret og manuskriptforfatterne Ronald D. Moore og Brannon Braga har indtalt et direkte fremragende kommentarspor til “Reunion”. De fire deltagere har heldigvis forberedt sig godt på forhånd, så der bliver disket op med en masse interessante fortællinger undervejs, og kvartetten tager sig aldrig en velfortjent hvilepause.

Her er også knap fire minutters muntre fraklip (det er altid fornøjeligt at se en Shakespeare-erfaren eliteskuespiller som Patrick Stewart glemme sine replikker!) og godt og vel 20 minutters slettede scener fra otte forskellige afsnit. Man savner ikke nogen af disse saksede sekvenser i de færdige episoder, men som fan er det selvsagt sjovt at få adgang til en stak nye momenter med ens højtelskede helte, og billedkvaliteten er høj. De nye dokumentarer, fraklippene og de slettede scener præsenteres i 1080p, mens trailerne og de gamle dokumentarer er blevet opskaleret fra SD.

Succesen fortsætter…Ligesom TNG’s 3. sæson, bliver 4. sæson generelt anset som værende dens bedste (ingen af de to sæsoner er dog min personlige favorit). 3. sæson havde virkelig taget TV-verdenen med storm, og havde både overrasket og underholdt millioner af amerikanske TV-seere hver uge.
Kunne TNG virkelig bliver bedre? 4. sæson beviste, at svaret på det spørgsmål var et ultra klart “Ja!”. 3. sæson havde været en helt fantastisk sæson, men alligevel er den generelle kvalitet af 4. sæson steget en tand i forhold til sidst. Manuskriptforfatterne blev ved med at få flere og flere mere dristige og interessante ideer. Skuespillerne spillede bedre, end de nogensinde havde gjort før som følge af, at deres respektive figurer blev meget mere udpenslede og uddybede i manuskripterne.

Ingen slinger i valsen4. sæson starter med den fantastiske afslutning på 3. sæsons cliffhanger: “The Best of Both Worlds, Part 2”. Episoden er knap så slagkraftig og overraskende som del 1, men stadigvæk en fremragende episode, med masser af spænding og overraskelser. Den næste episode var lidt af en satsning: “Family”. Denne episode foregår lige efter “BOBW Part 2”, og handler om, hvordan Picard tager tilbage til sin hjemby på Jorden for at slappe lidt af efter den ubehagelige omgang med Borg’erne. Det er måske ikke ligefrem et utrolig underholdende afsnit, men det er uden tvivl et af de emotionelt stærkeste afsnit i Star Treks historie. Efter “Family” kom endnu et afsnit som havde familie som tema: “Brothers”, hvor vi igen møder Datas onde tvillingebror Lore (som blev introduceret i 1. sæson i episoden “Datalore”), og desuden også Datas gamle skaber.

Ligesom med 3. sæson, indeholder 4. sæson absolut ingen egentlig dårlige episoder (som 1. og 2. sæson havde en del af). Der er dog et par stykker, som ikke er lige så fremragende som resten, men stadigvæk er ganske underholdende. Det gælder episoder som “Remember Me” (hvor Dr. Crusher oplever, at folk på mystisk vis forsvinder fra Enterprise, men hun er den eneste, som lægger mærke til det), “The Loss” (Troi mister sine empatiske kræfter), “Data´s Day” (en hel episode hvor vi følger Data på en ret usædvanlig dag), “Devil´s Due” (Enterprise prøver at redde en planet fra en kvinde, som påstår, at planeten er hendes), “First Contact” (hvor Riker strander på en fremmed planet), “Galaxy´s Child” (Enterprise finder et stort levende organisk væsen, som lever i rummet), “Night Terrors” (hvor besætningen begynder langsomt at blive sindssyge) og “The Host” (hvor vi for første gang støder på Trill racen).
Så er der også et par episoder, som er tæt på at være klassikere: “Clues” (hvor Data øjensynligt holder noget hemmeligt for resten af besætningen), “Final Mission” (Wesley Crusher forlader Enteprise) og “The Mind´s Eye” (hvor Geordi bliver kidnappet og hjernevasket af Romulanerne).

4. sæson indeholder også en hel del episoder, som med rette kan anses som værende blandt seriens absolut bedste: “Legacy” (hvor Enterprise møder Tasha Yars søster), “Reunion” (hvor Worf møder sin søn Alexander for første gang, og Picard har ansvaret for at finde den næste leder af Klingon imperiet), “The Wounded” (hvor vi for første gang møder Cardassians), “The Nth Degree” (hvor Løjtnant Barclay – som først optrådte i 3. sæson episoden “Hollow Pursuits” – vender tilbage), “Qpid” (anset af mange som værende den ultimative “Q” episode. Et virkelig morsomt og originalt afsnit) og “The Drumhead” (hvor en gammel Admiral kommer til Enterprise for at afsløre en sammensværgelse). Og så slutter sæsonen (ligesom 3. sæson) med en rigtig god cliffhanger: “Redemption”.
Endnu en hel fantastisk sæson, fyldt til randen med enormt underholdende og fascinerende afsnit. Ligesom med 3. sæson vælger jeg ikke at give sæsonen som helhed topkarakter (på baggrund af at ikke alle episoderne er lige fremragende), men det er meget tæt på.

BilledeJeg har kun få kvaler med denne udgivelse mht. billedkvaliteten. Billedet er stadigvæk (som det har været med alle udgivelserne) en anelse blødt. Billedet er ikke altid lige skarpt, og det kan godt irritere en sjælden gang ind imellem (i de fleste tilfælde er det dog slet ikke distraherende på nogen måde). Desuden er der også en del komprimerings-artifacts.

Men når billedet er skarpt (hvilket det helt klart er for det meste), er det ofte virkelig skarpt, og dette er stadigvæk en fremragende udgivelse. Farverne ser meget bedre ud nu end i de tidligere boxsets. De er meget præcise og klare. Kontrasten er næsten helt perfekt, selv i sæsonens meget mørke scener er billedet uhyggelig detaljeret. Ligesom med de andre udgivelser er der stort set ingen former for digital støj. Og selvom special-effects sekvenserne stadigvæk ikke ser helt perfekte ud, så ser de også langt flottere ud i denne udgivelse i forhold til de andre udgivelser.

LydLyden er stadigvæk præsenteret i Dolby Digital 5.1, og der er tale om et fremragende lydspor. Lyden er virkelig godt afbalanceret, med tydelig dialog, flot (men ikke for gennemtrængende) musik og masser af interessante, dynamiske og effektive lydeffekter.

EkstramaterialeEndnu en TNG DVD udgivelse, endnu en lille bunke dokumentarer. Der er her tale om hele 7 dokumentarer, hvilket er 3 flere end sidste gang, men her er der desværre lidt tale om kvantitet frem for kvalitet.

“Mission Overview” (varighed: 0:15:41) fortæller om nogle få af 4. sæsons mest populære episoder, såsom “Best of Both Worlds, Part 2”, “Reunion” og “Qpid”. Producer Michael Piller og skuespiller Patrick Stewart (Picard) bliver her interviewet. Desuden indeholder dokumentaren et kort indslag omkring seriens episode nr. 100.

“Selected Crew Analysis” (varighed: 0:16:04) handler bl.a. om Wil Wheatons (Wesley Crusher) afsked med serien (til mange fans glæde; jeg havde dog aldrig noget egentligt imod ham). Marina Sirtis (Troi) snakker også lidt om sin karakters udvikling i løbet af 4. sæson. Jennifer Hetrick fortæller om sin tilbagevenden som Vash i “Qpid”, og Jonathan Frakes (Riker) fortæller om, hvordan han kom alvorligt til skade under optagelserne til “Qpid”.

I “Departmental Briefing: Production” (varighed: 0:15:47) fortæller skuespillerne Jonathan Frakes (Riker) og Patrick Stewart (Picard) og instruktøren David Livingston om, hvordan det var at instruere episoder af TNG. Og så snakker make-up guruen Michael Westmore lidt om sit arbejde med enkelte 4. sæson episoder.

“New Life and New Civilizations” (varighed: 0:12:53) handler om set-design og special effects, og indeholder bl.a. interviews med David Livingston og producer Peter Lauritson. Underligt nok bliver episoden “The Survivors” diskuteret en del i denne dokumentar, på trods af at det afsnit er fra seriens 3. sæson.

“Chronicles from the Final Frontier” er nok den bedste af disse 7 dokumentarer, og handler om seriens manuskriptforfattere. Ronald D. Moore (som, efter min mening, er Star Treks bedste manuskriptforfatter nogensinde), Brannon Braga (som skrev en hel del fremragende TNG episoder, men senere blev forhadt af mange fans), Michael Piller og Jeri Taylor bliver interviewet. En ret interessant dokumentar, som man godt kunne have ønsket varede lidt længere.

“Select Historical Data” (varighed: 0:09:41) handler om special effects, specielt hvordan man kreerede det store rumvæsen i “Galaxy´s Child”, og om designet af Klingon Vor´cha-klasse rumskibet.

Endeligt har vi dokumentaren “Inside the Star Trek Archives” (varighed: 0:10:29) hvor der bl.a. bliver talt om hvordan Gates McFaddens (Beverly Crusher) graviditet blev skjult under optagelserne. Der bliver også snakket en smule om det Emmy-vindende lydarbejde på serien.

Disse dokumentarer er generelt ret underholdende, men slet ikke så gode som dem der fulgte med i sidste omgang. Men her er der til gengæld tale om hele 7 af slagsen, hvilket kompenserer lidt for manglen på kvalitet.

OverallPå trods af at dokumentarerne i denne boks ikke er ligeså interessante som dem i sidste omgang, kompenserer kvaliteten og kvantiteten af episoderne mere end nok for dette faktum. 4.sæson af TNG på DVD er 26 fremragende episoder i fornem kvalitet, som enhver Star Trek fan bør eje.