”Castet som en slags moderne James Dean giver Hayden Christensens feminine fremtoning et skvattet og temmelig ynkeligt indtryk, og den ellers normalt så pålidelige Natalie Portman er dræbende kedelig som hans modsætning. Parret afhjælpes dog ikke just af Lucas’ rædsomme kvalm-romantiske dialog, som om muligt lyder mindre oprigtig end selv de mest billige lykønskningskort.”

– Om Hayden Christensen og Natalie Portman i “Star Wars: Episode II – Klonernes angreb”.

Filmz’ Søren Ildved har taget et kig på nogle af filmhistoriens mest usexede filmpar, der har manglet enhver form for kemi.

Læs mere om bl.a. klam “søskendekærlighed” i “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, den ukomfortable sexscene i “A View to a Kill” og om bedstefaragtig pseudo-sex i “Lokkeduen” i artiklen: Totalt usexet – når filmpar stinker.



Vis kommentarer (44)
Gravatar

#11 wimmie 13 år siden

Enig med #5 og 6 ;)

Synes ikke der var noget speciel i vejen med kemien mellem Tom Hanks og Meg Ryan i you've got mail. Det var måske ikke noget prangende men slet ikke på samme rædselsfulde niveau som nogle af de andre eksempler ;)

Ellers en rigtig fin artikel :D
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#12 BN 13 år siden

Jeg er enige i de fleste af disse eksempler på dårlige filmpar. Men eksemplet med Tom Hanks og Meg Ryan i 'You've Got Mail' er mildest talt helt ude i hampen: De to har fra først til sidst en virkelig god kemi, som skinner tydeligt igennem, selv der hvor de skal forestille at være uvenner. Og dette passer også fint til handlingen, som jo netop går ud på, at Meg Ryan skal blive mere og mere glad for Tom Hanks.

Og eksemplet med Hayden Christensen og Nathalie Portman må også bero på en fuldstændig misforståelse af den karakter, vi først stiftede bekendtskab med i den gamle SW-trilogi. Darth Vader er en selvoptaget, stolt og ærgerrig herre, der først og fremmest elsker sig selv. Grunden til hans fald til Kraftens mørke side er, at han valgte at følge sine sine dybt selviske ambitioner (storhed og magt og måske at overtage/stjæle kejserens plads en dag) fremfor at tage sig sammen og sige til sig selv, at et sådant valg ville skade og såre hans nærmeste.

Anakin Skywalker blev selvsagt ikke til Darth Vader på et enkelt øjeblik, ligeså hurtigt som et fingerknips. Næh, han udviklede sig til det i løbet af en lang tidsperiode, hvilket også er det mest troværdige. ... Med tanke på dette er det klart, at hans forhold til Padmé fra begyndelse til slut måtte være præget af, ja, direkte TRUET af hans selvoptagethed og hans ambitioner.

At Hayden Christensens fremtoning skulle være feminin, og at han skulle give et skvattet og temmelig ynkeligt indtryk, er en nærmest surrealistisk udtalelse. Jovist fremstår Christensen lidt drenget i visse samtalescener fra ' Attack of the Clones', men var Mark Hamill mindre drenget? Nej, vel? ... Så hvorfor er det et problem i Christensens tilfælde, mens det er helt okay i Mark Hamills tilfælde?

Med hensyn til den fysiske fremtoning, så var Mark Hamill ret "sart" og følsom at se på i 'A New Hope' - jeg tænker her mest på hans lettere flødebolle-agtige, søde ansigt og hans bløde, følsomme stemme. Her kan man - i nogen grad - tale om en feminin fremtoning (som dog ændredes en del i 'The Empire Strikes Back'). Da Lukes onkel overfor tanten udtrykker bekymring for, at Luke skal blive ligesom sin fader, tror jeg ikke et øjeblik på, at der gemmer sig en trodsig ungdomsoprører i ham - dertil fremstår han i alt for høj grad som en sød knægt. Næh, en særlig mandhaftig fremtoning havde Mark Hamill aldrig, og da slet ikke ved siden af Harrison Fords langt mere seje, karismatiske skikkelse.

Hayden Christensen har derimod et skærende blik, der kan få ham til at se direkte ond ud. Hans stemme er ligesom Mark Hamills ikke dyb eller imponerende, men hans modulation eller stemmeføring, måden han smager på ordene og hans selvhøjtidelighed er "spot on" i forhold til Darth Vader-figuren. Og hans fremtoning er knejsende rank og mandhaftig. I scenen hvor han leder efter sin moder og kører rundt på den svævende, motorcykel-agtige ting ligner han en herre, jeg nødigt ville stå i vejen for. I scenen hvor han kommer hjem med
sin moders lig og bærer det indenfor
, er hans fremtoning truende og dyster. Og sådan kunne jeg blive ved med at nævne scener hvor han brillerer i rollen som Anakin Skywalker.

Parret afhjælpes dog ikke just af Lucas' rædsomme kvalm-romantiske dialog


Dertil er der kun ét at sige: Velkommen til Star Wars! Mød Darth Vader; den selvsmagende, selvhøjtidelige herre, der har tendens til at elske at høre sig selv tale og kun at tænke på sine EGNE følelser og ønsker - og ikke andres.

Sommetider må jeg tage mig til hovedet og spørge: 'Hvad i alverden havde folk dog regnet med?' ;-)

Og med hensyn til den romantiske dialog foran pejsen i 'Attack of the Clones', så er det rent faktisk hensigten, at man som publikum skal føle hvor kikset og pinlig Anakins kærlighedserklæring til Padmé er. Men det er som om mange filmfans ikke forstår dette, men i stedet fejlagtigt tror, at det er meningen, at vi skal være rørte over selve ordene. ;-)

I betragtning af at der i årevis havde været bygget op til en kolossal og hjerteskærende kærlighedshistorie, så havde Lucas meget at leve op til, da han omsider skulle fortælle om Anakins tragiske romance.


Og hjerteskærende blev den - lad mig blot sige: 'Revenge of the Sith'. Deres forhold var aldrig perfekt - hvilket forhold er det? Og hvem i alverden vil påstå, at de aldrig på film eller i virkeligheden har set et umage par falde for hinanden, ja, set en heltinde falde for en tvivlsom, måske ikke ubetinget elskværdig fyr, hvorefter det hele er endt præcist som man frygtede lige fra begyndelsen?

Nathalie Portman forstår kunsten at sende øjne efter en person, hun skal spille forelsket i. Og hun forstår at have et ømt, sårbart udtryk i øjnene. Disse ting, sammen med Hayden Christensens evne til at nedstirre sin medspiller (læs: kigge hende meget dybt ind i øjnene), er tilstrækkeligt til at overbevise mig om at de er forelskede i filmen. Dertil kommer, at Christensen og Portman var/er gode venner (talte godt sammen) i det virkelige liv, og det giver scenerne mellem dem en vis naturlighed - ikke mindst scenen på græsengen, der helt misvisende er blevet sammenlignet med noget fra 'Heidi i bjergene', på trods af, at dialogen her handler om politik og udmønter sig i venskabelige drillerier ...... så meget for dén "pladderromantik".

Samtalen på engen med Anakins drilleri og Padmé undersøgende blik og smil (sådan á la "Mener han det mon?"), scenen ved stengærdet hvor han "stjæler" et kys, og hvor John Williams' musik stopper ligeså brat som Padmé afbryder kysset, samt scenen hvor Padmé bliver forlegen over Anakins indgående blik (en rendyrket Han Solo/Leia-scene) og scenen hvor det er Padmés tur til at erklære sin kærlighed til Anakin er skoleeksempler på hvordan man laver romantiske scener.

.... I det hele taget indeholder 'Attack of the Clones' og de to andre prequels mange ting, som jeg savner i den gamle trilogi - herunder en person som Anakin Skywalker, sådan som han fremstår i Hayden Christensens skikkelse. Det var 'Attack of the Clones' der med sin overrumplende introduktion af en opsætsig Anakin, der modsagde sin Jedi-læremester og satte spørgsmålstegn ved Jedi-kodekset, for alvor "solgte" Star Wars-sagaen til mig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 elwood 13 år siden

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#14 Patriarch 13 år siden

“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#15 Homer2000 13 år siden

Eksemplet med Hayden Christensen og Nathalie Portman må også bero på en fuldstændig misforståelse af den karakter, vi først stiftede bekendtskab med i den gamle SW-trilogi. Darth Vader er en selvoptaget, stolt og ærgerrig herre, der først og fremmest elsker sig selv. Grunden til hans fald til Kraftens mørke side er, at han valgte at følge sine sine dybt selviske ambitioner (storhed og magt og måske at overtage/stjæle kejserens plads en dag) fremfor at tage sig sammen og sige til sig , at et sådant valg ville skade og såre hans nærmeste.

Anakin Skywalker blev selvsagt ikke til Darth Vader på et enkelt øjeblik, ligeså hurtigt som et fingerknips. Næh, han udviklede sig til det i løbet af en lang tidsperiode, hvilket også er det mest troværdige. ... Med tanke på dette er det klart, at hans forhold til Padmé fra begyndelse til slut måtte være præget af, ja, direkte TRUET af hans selvoptagethed og hans ambitioner.

Problemet er bare, at Hayden Christensen spiller totalt utroværdig og direkte dårligt lidt ala. Ib Mossin i gamle danske film, hvilket måske skyldes elendig instruktion fra instruktørens side...

Hayden Christensen har derimod et skærende blik, der kan få ham til at se direkte ond ud. Hans stemme er ligesom Mark Hamills ikke dyb eller imponerende, men hans modulation eller stemmeføring, måden han smager på ordene og hans selvhøjtidelighed er "spot on" i forhold til Darth Vader-figuren. Og hans fremtoning er knejsende rank og mandhaftig. I scenen hvor han leder efter sin moder og kører rundt på den svævende, motorcykel-agtige ting ligner han en herre, jeg nødigt ville stå i vejen for.

Tænk jeg synes mere, at han ligner en, der er blevet sprunget over køen nede i Netto eller har fået stjålet sin cykel..

Sommetider må jeg tage mig til hovedet og spørge: 'Hvad i alverden havde folk dog regnet med?' ;-)

En skuespiller der kunne spille rollen mere troværdigt og ikke så karikeret..

Facit = Jeg køber ikke de tre nye Star Wars-film.. elendig instruktion, CGI-helvede og dårlige skuespilspræstationer (undtagen Ewan McGregor)(Selv Samuel Jackson fik George Lucas til at fremstå som en dårlig skuespiller) .. ja jeg synes Mark Hamills præstationer var lysår foran mange af præstationerne i den nye trilogi.
Gravatar

#16 moulder666 13 år siden

Rørende enig i alle tilfælde i artiklen! Lige netop You've got mail er i mine øjne ikke så slem -men man kan ikke just påstå, at det er Oscarmateriale! :-)

Star Wars var i mine øjne da også ret klodset og kvalmt fremført - omend jeg hælder til i næsten alle scener at skubbe skylden på opsætningen og dialogen fremfor skuespillerne. Scenen ved søen bl.a. er grund nok til, at jeg kun kommer til at eje Star Wars 3-6.
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#17 Dragon_Claw 13 år siden

Jah. Anakin & Padme´s kærlighed er mere hult end en mands forhold til sin bolle dukke...

Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#18 Kruse 13 år siden

Rigtig god artikel benway, og med hensyn til Hayden Christensen og Natalie Portman kunne jeg ikke have formuleret det bedre selv :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#19 zamm- 13 år siden

Som sædvanlig, formår du at underholde mig på sådan en måde, at jeg får krampegriner på!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#20 Riqon 13 år siden

Jeg kan se, andre allerede har nævnt Tom Hanks og Meg Ryan. Deres kemi var glimrende i "You've Got Mail" (til sidst, altså), i hvert fald nok til at få min kæreste til at synke en ordentlig klump til sidst da Meg Ryan siger "I wanted it to be you, I wanted it to be you so badly" (eller hvordan den nu går). Jo, kemien mellem de to sætter en urimelig høj standard for kærestepar i den virkelige verden og beskrives af samme grund som én af de mest skadelige romantiske komedier (læs mere her). Jeg må indrømme, jeg først opfattede det som en joke, da de blev nævnt i denne artikel...
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: