Film er ikke kun store oplevelser for publikum. Film er også politik og benhård interessekamp. Et af de filmmennesker, der er et levende bevis på det, er Kim Pedersen. ”Hvem?” – tænker du måske. Kim Pedersen er formand for brancheforeningen Danske Biografer, der er en organisation til varetagelse af de danske biografers interesser. Ikke dansk films interesser i bred forstand – kun biografernes.
Det er Kim Pedersen suverænt dygtig til – han er debattør og lobbyist af højeste kaliber. Fredsmægler i Mellemøsten eller blot nuanceret mægler i den danske filmdebat derimod? Dét bliver han næppe nogensinde.
Begge dele kunne man opleve eksempler på i denne uge, efter at Det Danske Filminstitut aflagde sin rapport fra det politisk nedsatte Filmpolitisk Forum. Ganske harmløst havde de fået til opgave at undersøge om: ”…den offentlige støtte til film i højere grad (bør) understøtte udviklingen af nye finansieringsformer og kommercielle forretningsmodeller, der motiverer filmindustrien til at udvikle og deltage i de nye digitale platforme for indholdsdistribution”.
Og ja, det konkluderes, at man bør kigge på at inkludere de digitale platforme i fremtidens forretningsmodeller for film. Jeg læser en behersket både og-løsning. Men det gør Danske Biografer ikke, de læser bål, brand og biograflukninger!
De kan nemlig belære os alle om, at: ”Spillefilm er produceret med henblik på visning på biografernes store lærred. Det er jo netop den detalje, som retfærdiggør, at der bliver brugt oceaner af tid og store summer penge på selve spillefilmsproduktionen. Der bliver benyttet en helt særlig billedkomposition, og udstyret, som benyttes, er meget dyrt og meget avanceret. I modsætning til tv-film, som produceres i hu og hast for billige penge…”.
Jeg behøver vel ikke sige mere end: “Game of Thrones”, “House of Cards” og “Mit liv med Liberace” (Cannes-deltageren blev lavet som tv-film for HBO)? Derudover kan jeg berolige med, at vi er mange, der sagtens kan rumme en mangfoldig distributionsform. Jeg går selv gerne i den store 3D-sal fredag aften for at se “Gravity”, mens lørdag tilbringes i toget med en tablet, hvorfra “Orange Is the New Black” streames, og endelig tilbringes søndagen på sofaen, hvor “Viceværten” genses på dvd.
Netop en dansk film som “Viceværten” var ikke voldsomt dyr eller teknisk svær at lave, og så var den ikke til at opdrive hos en af Kim Pedersens arbejdsgivere blot få uger efter premieren. Biograferne er det vigtigste led i filmfødekæden, men lidt flere nuancer i debatten og “Viceværten” på en streamingtjeneste fire uger efter biografpremieren er ikke en trussel imod fremtidens film. Det er en mulighed – også for Kim Pedersen og Danske Biografer.
Hvad mener du?
#21 Slettet Bruger [4240117366] 10 år siden
Men du forholder dig jo stadig ikke til pointen i indlægget: produktionsværdi.
Mener du helt seriøst, at du kigger på de seneste Star Trek-film og tænker "det var da en frygtelig billedkvalitet, en frygtelig lyd og effekterne er ingen måde overbevisende".
#22 HonoDelLoce 10 år siden
Hvis de er så bange for, at biograferne vil dø, så er det jo fordi, at de godt selv ved, at de ikke leverer den oplevelse, som de skal (eller bør, hvis de vil have kunder).
For mit eget vedkommende går jeg næsten aldrig i biografen længere, og det har så absolut ikke noget som helst med VOD og digitale medier at gøre. Det har noget med at gøre, at en biograftur simpelthen er blevet så vanvittigt dyr i forhold til, at den absolut INTET tilbyder, som jeg ikke kan få herhjemme.
Førhen var der noget "magisk" over at tage en tur i biografen - det var en oplevelse, som man gerne ville betale for, og det var IKKE fordi, at filmene var nye. Jeg tog førhen tit i biografen og så re-premierer og ældre film, alene fordi det var en hyggelig tur, og at jeg der, i biografsalens mørke og ro for udefrakommende forstyrrelser, fik det meste ud af en film.
Sådan er det bare ikke længere, og det har ikke en skid med VHS, DVD, BD eller VOD at gøre (ikke direkte, i hvert fald), for jeg er ikke så gammel, at jeg har oplevet biograferne INDEN hjemmevideomarkedet.
Hvis jeg tager i biografen i dag, så skal jeg for det første regne med en udgift på tæt ved 400 kroner (og det er altså bare for mig og kæresten, jeg mener). Så kan man sige, at jeg jo bare kan lade være med at betale de ågerpriser, som biograferne tager for for eksempel popcorn og sodavand. Men det er jo en del af den oplevelse, jeg husker, og som jeg gerne vil have.
For det andet skal jeg vente minimum 25 minutter på, at selve filmen går i gang. Er det fordi, der er 25 minutter med trailers til andre film, jeg kunne være interesseret i? Nej, det er fordi jeg lige skal have serveret 20 minutters reklamer for Jensens Bøfhus, Nørresundby Bank og 9 milliarder forskellige sko- og tøj-butikker, inden jeg MÅSKE kan være så heldig at få fem minutters trailers til kommende film.
Derefter skal jeg igennem hele filmen døje med dilemmaet mellem at vælge at leve med røvhullerne, der partout skal larme, støje og oplyse salen med deres mobiltelefon eller få en voldsdom på nakken.
Hvis jeg ser en film herhjemme i dag (selv en HELT ny film) kan jeg få en bedre oplevelse for 250 kroner (inklusive film, popcorn og sodavand).
Jeg skal bruge højst ét minut på at komme igang med at se den film, jeg har betalt for at se.
Jeg skal ikke døje med anden larm end hunden, der måske, måske ikke snorker. Selv det problem kan løses ved at lukke ham ud i spisekøkkenet.
Det eneste, jeg skal leve med, er at vente nogle måneder med at se en film. Men jeg er heldigvis efterhånden en voksen mand, der godt ved, at en film ikke bliver dårligere af blive set senere.
EDIT: Faktisk bliver besparelsen endnu bedre, hvis jeg bare vil vente lidt længere, for så kan du hive 100kr mere af.
- her har jeg endda ikke engang medregnet udgifter til transport og parkering.
Voila.
Det er s'gu faktisk et ret nemt regnestykke, når man sådan lige tænker over det.
Her har jeg ikke engang skrevet om de åbenlyse fordele ved at se film derhjemme, blot koncentreret mig om dem, der er et direkte svar på (nogle af) de problemer, der er med en biograftur i dag.
#23 Thorsen2011 10 år siden
Det skal være en oplevelse at gå i bio. Men hvorfor må oplevelsen ikke starte i det øjeblik du træder af døren til bygningen?
Det ville da også være en særdeles sjov udfordring til de ansatte, istedet for bare at skure lokummer og sælge billetter???? Oplevelsesøkonomi er ordet :)
#24 Cain 10 år siden
#25 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Du tager det meget alvorligt, hva'?
#26 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
E9
#27 Slettet Bruger [4240117366] 10 år siden
Ah, troll, check.
#28 Geekalot 10 år siden
#29 Fredag 10 år siden
#30 fubar 10 år siden
Så længe biografer og filmbrancen leverer et ptodukt folk gider at betale for, så skal de nok overleve.