Filmens historie fortælles mere med billeder end dialog, og dens billedside er rent ud sagt forbløffende med utallige bjergtagende kompositioner og visuelle påfund. Den har sin egen langsomme rytme og dens lange uklippede sekvenser anvendes med usvigelig sikker hånd.
“3 Monkeys” modtog prisen for bedste instruktion i Cannes, hvad der ikke kan undre, og var også en stærk kandidat til at løbe med De Gyldne Palmer, som dog gik til den noget mere hjertevarme “Klassen” i stedet. At sidstnævnte appellerede bredere skyldes måske ikke mindst, at “Klassen” trods alt er en betydelig behageligere film at overvære. Et forsonende lune finder man til gengæld ikke meget af i denne fremragende og urovækkende film, som ganske vist ikke direkte viser nogen voldsomme optrin, men som ikke desto mindre efterlader en umiskendelig følelse af at have overværet noget særdeles forfærdeligt.
#1 RFriis 15 år siden
En dybt uafrystelig film, der siger utrolig meget med utrolig få ord. Ceylan lader langsomt billederne udfolde sin fortælling uden i et splitsekund at miste grebet i sin tilskuer. Med et "larmende" fravær af underlægningsmusik iscenesætter han en række effektive, nærgående øjeblikke, hvoraf især scenerne med sønnen er mindeværdige.
Man forlader næppe biografen med mundvigende opad, men man kan trøste sig med at være blevet en stor filmoplevelse rigere.
#2 Morbid 15 år siden
Endnu et mesterværk fra Ceylan. Hvis man har smag for mere, kan jeg klart anbefale "Distant" og "Climates" hvor specielt sidstnævnte er fænomenal.
En meget interessant instruktør, som fortjener en plads i den absolutte superliga af moderne filmkunstnere.