Selv om “AFR” har hjertet på rette sted og også er lun – men til tider også lunefuld – i sin behandling af den siddende statsminister, trods anklager om det modsatte, har filmen visse fortælletekniske kvaler. Alligevel må “AFR” belønnes for sit mod. For at turde provokere. For at turde gå imod strømmen. Og ikke mindst for at turde tage stilling. Hartz Kaplers virker måske nok en anelse naivistisk i sit fortællesprog, men er kærlighed og politik ikke ofte det, når man skærer ind til benet?
#21 filt 17 år siden
#22 filmz-brint 17 år siden
#23 jessup 17 år siden
Der intet uoriginalt ved denne film og divigere betydeligt fra DOAP som fokusere på de civile rettighedernes deroute siden 9/11.
Min største anke er castingen af Foghs familie og venner og især hans ven fra bådklubben som ligner noget fra Normalerwise.
Ingen tvivl om at AFR er noget af dets mest interessante der kommet på den danske filmscene i de sidste 10 år.
#24 filmz-JepJ 17 år siden
Jeg synes anmeldelserne af filmen har været delt i to, hvor:
1. nogle anmeldere synes den er provokerende
og
2. nogle andre ikke synes den er provokerende, men tilgengæld fortæller en god og rørende historie.
Jeg synes hverken filmen er provokerende eller rørende. Brugen af virkelige klip er ret så harmløs - ikke noget at hidse sig op over, og den rørende historie, som jeg altså ikke synes eksisterer, dør med de lange interviewscener, hvoraf især de fiktive er temmelig søvdyssende, som anmelderen her på filmz også nævner.
Det eneste filmen måske kan, er, at lægge op til en debat om det fattige Afrika. Dog tog jeg mig selv i at grave i slikposen, da der blev vist klip herfra - men det er nok bare mig :/
Dog måtte jeg trække på smilebåndet, da Emils (Foghs kæreste) ven afprøver sit nye kamera :)
2/6