Det er aldrig sikkert, om klassikerne stadig kan leve op til hukommelsen, når man ser dem igen flere år efter. Men repremieren på “Blå” er et kærkomment gensyn med en absolut klassiker. Jeg hæftede mig specielt ved, hvor sindrigt konstrueret den er. Der er ikke et overflødigt shot eller nogen scener, der ikke tilføjer fortolkningslag til helheden. Efter gensynet genså jeg trilogiens to andre, “Hvid” og “Rød”. Det er rart at blive mindet om, hvorfor klassikerne og de store instruktører fortjener rosen.
#11 Kisbye 7 år siden
Det er specielt de her scener med Preisners musik jeg kommer til at tænke på. Det er rigtig smukt. (spoilers?):
Slutningen af Blå:
Weronika på scenen fra Veronikas to liv:
Scenen med dukkeføreren fra Veronikas to liv:
#12 paideia 7 år siden