“Broken Flowers” er Jarmuschs første spillefilm i 6 år (“Coffee and Cigarettes” tæller ikke med – det er en sammenkædning af flere kortfilm). Den er optaget i farver af en mand, der stadig foretrækker at skyde i sort/hvid. For en mand så fascineret af det noir-agtige filmiske look, er “Broken Flowers” en påfaldende farverig film, hvilket er passende, da en enkelt farve netop har en prominent rolle i handlingsforløbet. Jarmusch hader selv begrebet indie, men han er stadigvæk anset af mange som værende smalfilmens ukronede konge. Og med god grund. Jarmuschs på mange måder uovertrufne, nedtonede stil giver mange af hans film, og især “Broken Flowers”, et uimodståeligt stænk af jordnærhed. Dette sætter ikke en dæmper på filmens bidende humor, men forstærker den tværtimod i kraft at mere virkelighedstro personer, som på fornemste vis vækker vores interesse, vores sympati, vores afsky. Titlen kunne forlede én til at tro noget andet, men “Broken Flowers” er en film, der blomstrer – badet i kreativitetens udødelige sollys. En triumf.
#11 dyg 18 år siden
#12 davenport 18 år siden
- Fint arbejde!
Glæder mig til at se den, den lyder til lige at være noget for mig.
#13 Slettet Bruger [503258896] 18 år siden
#14 elwood 18 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#15 Morbid 18 år siden
#16 filmz-rupert giles 18 år siden
Ligesom hans andre film er Broken Flowers tit ved at gå helt i stå, blot for ikke at gøre det alligevel, og det er sært nok en af de fedeste ting ved Jarmusch. F.eks. scenerne fra Down By Law, hvor de tre hovedpersoner keder sig i deres fængselscelle eller scenen i Stranger Than Paradise, hvor hovedpersonerne står og kigger udover en sø, vi ikke kan se. Det burde være kedeligt, men det er det ikke. Således er Broken Flowers også fyldt med den slags små øjeblikke.
Bill Murray er aldeles glimrende, og jeg håber han bliver ved med at lave den her slags små film (Lost in Translation er måske min yndlingsfilm nogensinde) i stedet for at lægge stemme til dumme film om katte :-)
Jeg var ikke helt sikker på filmen, før den sidste tredjedel kom igang. Her begynder det for alvor at ligne en Jarmusch film, og jeg hørte dejligt mange frustrerende udbrud fra folk i salen, der måske ikke helt var med på den ukonventionelle slutning. Den var i mine øjne med til at gøre filmen endnu bedre. Men sådan er det tit med Jarmusch: Man skal se hele filmen for at finde ud af præcis, hvad det er, der er meningen.
Jeg er nok ikke enig i filmens topkarakter, men det er stadigvæk en glimrende film med en endnu mere glimrende Bill Murray. Det er måske Jarmuschs mest tilgængelige film, men jeg er stadigvæk bange for, at den er for skæv til Oscar-fjollehovederne. Synd og skam.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#17 jessup 18 år siden
#18 filmz-Randy Savage 18 år siden
#19 Taxwars 18 år siden
#20 jessup 18 år siden