“Broken Flowers” er Jarmuschs første spillefilm i 6 år (“Coffee and Cigarettes” tæller ikke med – det er en sammenkædning af flere kortfilm). Den er optaget i farver af en mand, der stadig foretrækker at skyde i sort/hvid. For en mand så fascineret af det noir-agtige filmiske look, er “Broken Flowers” en påfaldende farverig film, hvilket er passende, da en enkelt farve netop har en prominent rolle i handlingsforløbet. Jarmusch hader selv begrebet indie, men han er stadigvæk anset af mange som værende smalfilmens ukronede konge. Og med god grund. Jarmuschs på mange måder uovertrufne, nedtonede stil giver mange af hans film, og især “Broken Flowers”, et uimodståeligt stænk af jordnærhed. Dette sætter ikke en dæmper på filmens bidende humor, men forstærker den tværtimod i kraft at mere virkelighedstro personer, som på fornemste vis vækker vores interesse, vores sympati, vores afsky. Titlen kunne forlede én til at tro noget andet, men “Broken Flowers” er en film, der blomstrer – badet i kreativitetens udødelige sollys. En triumf.
#1 filmz-michaell 18 år siden
#2 Corgan 18 år siden
#3 filmz-Mou1985 18 år siden
#4 Hal60 18 år siden
#5 JannikAnd 18 år siden
#6 filmz-cko 18 år siden
"If the brain were so simple we could understand it, we would be so simple we couldn't"
#7 filmz-Kadann 18 år siden
#8 filmz-Daedalos 18 år siden
Bill Murray er bare for genial :)
How much does life weigh?
#9 Morbid 18 år siden
Folk der har bare lidt kendskab til min filmsmag, ved hvor meget jeg glæder mig til den her.
#10 JannikAnd 18 år siden
Det gør han skam heller ikke. Jarmusch' æstetik er en smule ændret, men tematikken er stadig den samme velkendte.