Visuelt spiller filmen på mange tangenter. Kulisserne er gennemførte og billede og lyd føres sammen på fænomenal vis. Det, der dog efterlader det største indtryk er boksekampene. De er rå og brutale, og fremragende filmet, med en stor variation af hastighed og vinkler gennem klippene, der gør sekvenserne nærværende. De fylder også en anseelig del af filmens længde, men kampene bliver heldigvis aldrig ensformige. “Cinderella Man” er dog ikke uden problemer. Den er noget langtrukken, men der er naturligvis også en del at fortælle. Alligevel ville en lidt strammere klipning nok havde gjort underværker. Filmen har to store svagheder: Skildringen af James J. Braddock er ganske enkelt for unuanceret, og af og til lidt for enfoldig. Så lad ham da for pokker stjæle et brød eller en cykel, et eller andet, bare for at vise, noget om hvad modgang gør ved selv de bedste mennesker. Han kommer til at fremstå utroværdig mange gange, selv om Russel Crowe gør sit for at holde ham på plads. Det nok mest graverende problem er, at vi aldrig selv får lov til at gætte os til hvorledes karaktererne har det eller hvilke tanker de gør sig. Det er ikke kvantefysik det her. Vi kan sagtens følge med, og hvis de græder eller andet kan vi godt selv regne årsagen ud. Vi behøver ikke et hjælpsomt flash back. Man føler sig lidt talt ned til, og det ødelægger af og til oplevelsen.
Alligevel er “Cinderella Man” en film som alle kan få noget ud af. For de actionhungrende er der de fantastiske boksekampe og for kæresten er der kærlighed i modgang. Filmen er bestemt en af de bedre, og nok blandt årets Oscarnominerede. Ikke mindst fortjener Paul Giamatti en af de gyldne statuetter for bedste birolle.
#1 ks 18 år siden
#2 Patriarch 18 år siden
#3 davenport 18 år siden
#4 pulse83 18 år siden
#5 filmz-danjou 18 år siden
#6 filmz-Bruce 18 år siden
#7 akerman 18 år siden
Non-US users 1921 7.2
hmm :>
#8 chandler75 18 år siden
#9 Michael Andersen 18 år siden
#10 davenport 18 år siden