FilmenSelvom Cinderella Man var kælenavnet pressen gav virkelighedens James J. Braddock da han boksede sig frem til kampen om verdensmesterskabet i 1935, er det tydeligt fra første færd at Ron Howards seneste film ikke skildrer virkelige personer, men i stedet har resulteret i en rendyrket eventyrfortælling om bokseren.

I ethvert rigtigt eventyr skal man naturligvis have en rigtig skurk. I “Cinderella Man” er skurken i første omgang depressionen, der forvandler den succesrige Braddock på vej mod verdensmeskerskabstitlen til en ussel lokalbokser, der kæmper for dagen og vejen.

Braddock har dog en god grund til at blive ved med at bokse på trods af at hans kone fraråder det – han ser ingen anden mulighed for at forsørge dem og deres tre børn.

Efter depressionen er sat ind, går det for alvor ned af bakke for Braddock. Han ender med at blive frataget sin bokselicens efter en uafgjort kamp og et utal af skader. Boksning er hans et og alt – da han mister sit håndværk er han tvunget til at tage forefaldende arbejde på havnen, hvor hans brækkede hånd ikke gør ham til gavn.

Det var utvivlsomt hårdt at leve under depressionen, og det værste billede vi får at se, er da Braddock forsøger at hjælpe en ven i New Yorks “Hooverville”, små fattigbyer opkaldt efter den tidligere præsident, der skød op i starten af 1930’erne. Heldigvis er Braddocks familie ikke nødt til at leve under nær så usle forhold, og man har hele tiden fornemmelsen af at det nok skal gå altsammen.

Den frelsende engel viser sig i form af manageren Joe Gould, der tilbyder Braddock en kamp, da hans anden bokser er ude af stand til at deltage. Uden videre træning og med motivationen for at brødføde sin familie som hans eneste våben, slår Braddock modstanderen John “Corn” Griffin og åbner vejen for et comeback.

I filmens 3. akt bliver depressionen skiftet ud med sværvægts-verdensmesteren Max Baer i skurkerollen, der ikke nok med at have slået to mennesker ihjel i ringen, tilsyneladende også er ret stolt at det, og her medfølger naturligvis arrogance, kækhed og dårlig karakter.

Paul Giamatti står for filmens bedste præstation. Han formår virkelig at vise sit værd i rollen som Braddocks energiske manager, en rolle der nemt kunne have endt i en parodi, men som Giamatti består til et 13-tal. Til gengæld lader Renée Zellwegger ikke til at skulle bruge mange kræfter på at portrættere Braddocks kone, en kedelig og papirstynd karakter, der står lidt på sidelinien og aldrig rigtigt bliver en del af fortællingen.

Thomas Newmans musik lægger sig med lette klavertoner tæt op ad hans velkendte og fremragende score til “American Beauty”. Det er næsten for pænt til en film omhandlende en bokser der kæmper for at brødføde sin familie, men ganske passende til en eventyrfortælling.

Som dokumentarisk portrætfilm halter “Cinderella Man” med sine pæne billeder og firkantede personkarakteristik, men som eventyr er den en fin fortælling om folkehelten, den lille mand der mod alle odds kæmper sig fra rendestenen og bliver båret helt til tops på folkets skuldre.

VideoPå dvd præsenteres “Cinderella Man” i anamorphic widescreen, 2.35:1 aspect ratio. Det er et blødt transfer der præger denne ellers meget flotte billedside. Der er desværre også spor af edge enhancement, hvilket igen er med til at reducere kvaliteten.

Der er ingen spor af snavs eller andre urenheder.

AudioPå lydsiden har vi mulighed for at vælge mellem et engelsk og et spansk Dolby Digital 5.1 lydspor. Der er masser detaljerigdom i mixet, hvilket betyder at filmens musik får stort spillerum. Surroundhøjtalere og suboofere bliver dog næsten ikke benyttet, hvilket man kan undre sig over da filmen, især med de mange boksesekvenser, havde nydt godt af en større brug af surround.

EkstramaterialeSeks slettede scener med kommentarer fra instruktør Ron Howard indleder ekstramaterialet. Han fortæller kort men konstruktivt om grundene til at udelade disse scener og det ser ud til at han har truffet nogle rigtige beslutninger, da scenerne er temmeligt overflødige.

I en 9-minutters dokumentar, “Ringside Seats”, tager Ron Howard, bokse-eksperten og forfatteren Norman Mailer og to af filmens producere os tilbage til 1935, hvor man får mulighed for at se uddrag af den oprindelige boksekamp om verdensmesterskabet. Det er desværre en ret kort omgang og denne anmelder havde gerne set mere baggrundsinformation om den virkelige James J. Braddock.

“Cinderella Man” er den autentiske historie om 1930’ernes amerikanske folkehelt, bokseren James J. Braddock. Ron Howard instruerer, og giver os et velfortalt og gennemarbejdet tidsbillede af depressionens Amerika. Filmen er ikke uden svagheder, men i det store hele er det bestemt en seværdig oplevelse, der kommer godt rundt i følelsesregisteret.

Vi starter i de brølende tyvere. James J. Braddock er nationens store boksehåb, der forventes at blive den nye verdensmester. Han lever det gode liv med sin kone og tre børn, og der mangler bestemt ikke noget. Så rammer depressionen Amerika, og tilværelsen forandres fuldstændigt.
Braddock smider sin boksekarriere væk sammen med alle sine materielle goder, og må leve med sin familie i en ussel kælderlejlighed, hvor livet opretholdes i kraft af de medlidenhedskampe, han kan få. Han bliver ældre og til stadighed en ringere bokser.

Til sidst fratages han sin bokselicens og den lille familie må leve af de få håndører han kan skrabe sammen ved at arbejde på havnen. Deres eksistensgrundlag er truet, og de må se der blive lukket for varme og lys midt om vinteren, og børnene blive syge. Heldigvis er James J. Braddock ikke blevet glemt af sin gamle manager Joe Gould, der skaffer ham et job som bankekød for en ny boksestjerne. Den nedslidte bokser viser at han stadig kan være med, og så går kampen for at komme tilbage i ringen, hvor der for enden af vejen venter den regerende verdensmester Max Baer, der har dræbt to af sine modstandere i bokseringen. Braddocks comeback bliver et symbol for folk, der har mistet alt ligesom ham selv. Han bliver depressionens nye folkehelt.

Ron Howard arbejder sammen med Russell Crowe igen. Sidst de to arbejdede sammen var på “Et smukt sind”, og valget af Russell Crowe i rollen som James J. Braddock er faktisk faldet ud til filmens fordel. Han spiller den noget altruistiske bokser med hjerte og sjæl. Braddock fremstilles i filmen noget unuanceret, og måske lidt for pæn i kanten, men Crowe formår at skabe et troværdigt portræt, fordi han selv som udgangspunkt ikke har et udpræget good-guy udseende. Han portrætterer trods alt en bokser, og ikke en engel. Renée Zellweger spiller hans hustru, og hun virker umiddelbart noget anonym i rollen som konen, der helst vil have at hendes mand stopper med at bokse. Hun må dog finde sig i det, da det er familiens største indtægtskilde, og med tre sultne børn er der ikke råd til at være kræsen. Mae Braddock vil ikke engang med når hendes mand skal bokse, for alle de slag han får, mærker hun på sin egen krop, som hun selv siger det. “Cinderella Man” kredser i høj grad om den lille familie og forældrenes altoverskyggende kærlighed til hinanden.

Sammenholdet mellem mand og kone og familie i ekstrem modgang, og den store, altopofrende kærlighed, er et vedvarende tema i filmen. Fortællingens centrale omdrejningspunkt er naturligvis bokserens rejse fra fattig mand på støtten til titlen som verdens nummer et. Heldigvis står Braddock ikke alene med det projekt, for hjælpen kommer, i form af den tidligere manager Joe Gould, der spilles af Paul Giamatti. Hans sidste store rolle var i den vidunderlige “Sideways” og også her formår han at efterlade et betydeligt indtryk. Han stjæler af og til billedet med et indlevende og ærligt portræt af en mand der som så mange andre har mistet alt, men som alligevel skal opretholde facaden.

Der hvor filmen står stærkest er i skildringen af 1930’ernes depression, og den utrolige fattigdom som mange måtte leve i. Vi føres gennem en række hjerteskærende scenarier, og får at se hvor dybt man kunne falde. Den ene dag har man alt, den næste dag står man med hatten i hånden. Tidsbilledet forstærkes af skildringen af filmens hovedpersoner, og gennemgående er “Cinderella Man” et vedkommende portræt af en æra.