“Det sidste offer” er bestemt ikke en af den slags film, som tager de store chancer. Instruktør Perelman holder sig nemlig udelukkende til de stensikre valg og ryger dermed lige lukt i den fælde, som huser repetitionens monotone autonomi. Det bliver for tungt og for selvsmagende, når det samme nøglescenarie igen og igen oprulles uden afgørende ændringer fra gang til gang, og dermed overlades ikke meget til tilskuerens fantasi.
