Når så historien alligevel ikke rigtigt fungerer, skyldes det bl.a., at filmen er for ivrig efter at smide obstruktioner efter hovedpersonerne. Bjarne og bandet skal både overkomme at være ildesete regnorme, at de ikke er trænede musikere, at den kvindelige forsanger ikke kan synge, at modstanderen bruger beskidte tricks, at bestå mellemledereksamen og at undgå at komme på fiskernes kroge. Det er alt for meget til en film, og historien ender med at bliver overbelæsset og ufokuseret.

Værre er det, at humoren for det meste ikke virker. Det er som om, der er et eller andet galt med timingen, og selv vitser, der burde virke – en fiskekrog i rumpen må da vække til latter – ender med at falde til jorden. Derfor står vi også i sidste ende med en film, der ganske vist har en umiddelbar charme, en positiv energi og iørefaldende sange, men som alligevel bliver en noget flad oplevelse. Nuttede er de, men der er ganske enkelt ikke meget bid i de her orme.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 evermind 15 år siden

DON'T blame it on the boogie!!

Som SFO-pædagog blev jeg tidligere på ugen, i embeds medfør, slæbt med ungerne i biografen og se "Disco-ormene", og jeg kan efterfølgende konstatere, at filmen må være lavet af det møg, regnorme slanger sig rundt i.

Ud over et alt for overlæsset plot og en oftest ringe komisk timing (som nærværende anmeldelse allerede har berørt) fandt jeg den tekniske side af filmen meget kritisabel. Selv om denne både her og andre steder bliver fremhævet som noget af det positive - Berlingske Tidende var på en plakat uden for biografen citeret for at nævne animationen i samme åndedrag som Pixars produktioner! - vil jeg faktisk gå så langt som at fremhæve den visuelle del som et af filmens største problemer.

En af mine kolleger, som var meget begejstret for filmen, kommenterede lettere fortørnet på min efterfølgende kritik med, at der jo næppe var samme penge bag denne som de store amerikanske produktioner. Men ét er discount, noget andet er sjusk. Og ud over et billigt look, skar "Disco-ormene" allerede fra starten i øjnene med en række grimme grafiske fejl. Jeg nævner i flæng: Objekter, der manglede eller forsvandt i den blå luft; grafiske elementer, der stak igennem hinanden; huller i grafiske flader; underlige farveskift; ting, der fik en underlig kant omkring sig, når de kom ind foran bestemte baggrunde; en sten, der svævede et stykke over jorden ... Efter et kvarters tid var jeg mere optaget af at kigge efter "sjove" fejl end at følge med i plottet, og filmen fik mere og mere karakter af en kavalkade af den slags tekniske brølere, der plejer at følge med som fraklip i ekstramaterialet til en Shrek-film.

Så nej, det er ikke for at være snobbet, jeg mener bare, der er forskel på lavbudget og sløs, og jeg havde været godt muggen bagefter, hvis jeg selv havde betalt en biografbillet til noget, der faktisk ikke virkede færdigt. Bevares, alle film har vel fejl, men så mange iøjnefaldende brandere er mig en gåde; der må da være ansat nogen, der kan sørge for, at den slags ikke sker. Jeg kunne håndtere filmens computerspils-/"direkte til dvd"-look, hvis historien og humoren havde fungeret bedre. Men nej - og at den så tilmed er så fejlbehæftet lugter langt væk af, at nogen har skulle overholde en eller anden deadline, jeg ikke i skrivende stund kan gennemskue. Formentlig efterårsferien, hvor jorden er våd og svampet, og ormene trives ...?

Men jeg skal retfærdigvis også fremhæve de formildende omstændigheder. Lydsporets 70'er-klassikere kan altid få én til at steppe lidt med og trak da også godt i humøret, når de bølgede gennem højttalerne. Billetten blev betalt af mit arbejde og ligeledes det ordentlige bæger popcorn og den sodavand, jeg indtog under forestillingen. Og min langbenede kollegas hoved stak op foran mig og skabte således filmen igennem en mørk plet af et frirum for den visuelle overlast, der ellers lyste ud over salen. Nåja, og børnene var tilfredse ... Lad os nu bare håbe, at de nøjes med at bevare mindet og ikke om en årrække af nostalgisk vanvare investerer i dvd'en - og ser filmen for, hvad den virkelig er.

1/6 - for the boogie!
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#2 lagoni 15 år siden

Den manglende bindestreg i titlen irriterer mig stadig grusomt...
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#3 evermind 15 år siden

#2
Samme her, det er også derfor jeg selv tilføjede den i ovennævnte "anmeldelse" i stedet for at gengive titlen "korrekt ukorrekt". Men hvis du nogensinde ser filmen, hvis du hurtigt blive klar over, at den manglende bindestreg er dens mindste problem ... :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#4 evermind 15 år siden

hvis du hurtigt blive klar over, at den manglende bindestreg er dens mindste problem ...


VIL du hurtigt blive klar over ... skulle der selvfølgelig stå. Og nu kan jeg af en eller anden grund ikke rette det. Nåja, hvad er det, man siger om stenene og glashuset (jf. min kritik af fejl i "Disco Ormene" (sic.) ...)? :P
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#5 chandler75 15 år siden

# 2 Er du stadig ikke kommet dig over det? ;)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#6 lagoni 15 år siden

#5 - nej og jeg vil ha' andre til at være irriterede med mig, det kan da ikke passe at filmindustrien systematisk ødelægger sproget. Komplot, skandale, humbug!

:)
- Women remember, Steve. It's like they've got minds of their own.
Gravatar

#7 wimmie 15 år siden

Bare rolig Lagoni....jeg er mindst lige så irriteret over den bindestreg - og min kæreste med ;)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#8 evermind 15 år siden

Og Budstikken med! :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#9 The Insider 15 år siden

Det er ikke ligeså slemt, som når caféer staver "te" som "the". Fy for satan i helvede, det er så frankofilt, højrøvet og excentrisk, at jeg får kvalme. Men ja, den manglende bistreg er også tåbelig!
War. War never changes.
Gravatar

#10 evermind 15 år siden

#9
Ja, det er noget underligt noget, te er sgu bare te og godt nok som sådan. Lad os brænde hele lortet!! :)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: