“East of Eden” er en vaskeægte amerikansk klassiker med en blændende, bevægende præstation af den legendariske James Dean som største drivkraft. Resten af ensemblet brillerer dog også i denne gribende og rørende historie om en ung mands kamp for at finde både sin plads i verden og omsorg hos sin afvisende far. Dette er ikke en gammel, grandios storfilm à la “Borte med blæsten”, hvor menneskerne ofte overtrumfes af de smukke billeder og den storladne musik. Her er personerne og følelserne i dén grad i centrum. “East of Eden” ser så godt ud i HD, at man bestemt ikke skulle tro, at den snart har 60 års fødselsdag. Desuden er lydsporet hæderligt, og ekstramaterialet består af et par timers interessant videoindhold og et fascinerende kommentarspor. Et must for enhver Dean-fan.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 X&O 10 år siden

En fantastisk film. Glæder mig til at gense den i HD. Dean kørte dog ikke 140 km/t men snarere 112 km/t. Han var ikke så uansvarlig med sin kørsel som nogle gerne vil have folk til at tro. Det var en kombination af uheldige omstændigheder - deriblandt hans Porsche Spyder 550's manglende lak.
Gravatar

#2 The Insider 10 år siden

#1, "85 miles per hour" ifølge adskillige kilder på nettet. Det er 137 km/t.
War. War never changes.
Gravatar

#3 Ispep 10 år siden

Åh, min ønske blev opfyldt... måske blot tilfældigt, men jeg havde eftersøgt lidt flere anmeldelser af ældre film :D

Har endnu ikke set denne film, men det gør jeg meget snart. Var i gang med den faktisk, men dvd-skiven var ekstremet meget ridset og hakkede derfor, men fanger den på BD næste gang.
Gravatar

#4 Fredag 10 år siden

En af mine personlige favoritter siden barn. Måske lidt pudsigt at et sådant drama har tiltalt mig som så ung (vi snakker under 10 år).
Gravatar

#5 The Insider 10 år siden

#4, sejt! Jeg så den netop også som 7/8-årig med min mor og husker det faktisk rimelig tydeligt :-) Det siger noget om filmens tidløshed.
War. War never changes.
Gravatar

#6 X&O 10 år siden

http://crashteams.com/Services/Special-Services/Ja...

Nye beregninger tyder dog på en lavere fart. Men det er nok svært at vide med 100% sikkerhed hvilken fart han præcist kørte.
Gravatar

#7 The Insider 10 år siden

Sikkert. Derudover må jeg indrømme, at det ikke er noget, jeg har spekuleret frygteligt meget over...
War. War never changes.
Gravatar

#8 X&O 10 år siden

Ah come on, det er selve kernen i anmeldelsen ;)
Gravatar

#9 The Insider 10 år siden

Sandt! Suk... nu bliver jeg nødt til at omskrive hele lortet...
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: