Hvis filmens håndtering af emnet er andenrangs, så kan man til gengæld ikke vende mundvigen nedad i forhold til rollebesætningen. Simon Pegg er det perfekte valg som engelsk opkomling og har endda en vis lighed med den virkelige Toby Young, og Kirsten Dunst er sød som hans kollega. Jeff Bridges er god som altid som Sidneys chef, men gives desværre al for lidt spilletid. Megen tid levnes der heller ikke på Gillian Anderson som opportunistisk presseagent.

Ellers så er filmen mest bemærkelsesværdig for sine ustandselige referencer til andre film – ikke mindst “La dolce vita”, som netop handler om en journalist, der sælger ud af sin kunstneriske spire til fordel for et liv blandt de celebre. Den viser sig at være Kirsten Dunsts karakters yndlingsfilm, og eftersom “La dolce vita” også hører til undertegnedes favoritter, var det en fornøjelse at se glimt fra den igen. De efterlod mig dog også med ønsket om, at det var den film, jeg så i stedet.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: