Hvor filmen til tider halter er gennem det lejlighedsvis svage manuskript, der undertiden lige lovlig hurtigt griber efter de nemme grin, hvor de er alt for oplagte, og som indimellem ikke giver frygtelig meget mening. Særlig slutningen virker lidt klodset. Hvad filmen mangler af finesser, har den til gengæld i en grundlæggende hjertevarme og i sit sobre angreb på den hykleriske småborgermoral. “Irina Palm – Nattens røde lygter” er ikke nogen stor film, men en fornøjelig, humoristisk og optimistisk lille beretning, hvor man næsten føler sig så godt tilpas, som mændene i Maggies kyndige hænder.
#1 mr gaijin 15 år siden
3/6