Filmens tempo er mageligt, og undertegnede skal ikke sige sig fri for momentvis at have følt sig noget rastløs, men samtidig er det svært at forestille sig, at den ville være så effektiv, hvis ikke den først havde sat tid af til at lade os lære dens figurer at kende. De føles til gengæld fuldstændig overbevisende som typer, man kunne træffe i det virkelige liv, og hvis situationer man derfor har let ved at identificere sig med. Det gælder ikke mindst Michelle Williams, som leverer en imponerende præstation som den hårdtprøvede mor. Derudover har den danske fotograf Marcel Zyskind stået for nogle særdeles flotte billeder, og ikke mindst scenerne i Thailand er så smukke, at man føler et akut behov for omgående at tage dertil.
Ellers er “Mammut” ikke en stor bjergtagende oplevelse, men dens simple sympatiske holdninger er det svært ikke at tage til sig. Ligedes er det forfriskende med en film, der for en gangs skyld bryder med de vanlige klicheer om, at rige hvide mennesker absolut skal være nogle dumme svin. Her er de bundsympatiske, hvilket kun styrker filmens budskab. De kunne trods alt meget let være dig eller mig.
#1 mr gaijin 14 år siden
Det bedste ved filmen er musikken. Specielt dette nummer af Ladytron bliver brugt effektivt: