“Man On Fire” er baseret på bogen af A. J. Quinell og har tidligere været indspillet både i 1957 og 1987. Jeg har hverken set eller læst historien om John Creasy før, og kan derfor ikke kommentere de forskelle, der måtte være de fire udgaver imellem. Faktum er, at Tony Scotts version er for meget af det gode, og det gælder både indhold, spilletiden og det tekniske. Havde disse elementer været mikset i mere begrænsede mængder, ville det have været en mere effektiv film. Selvom historien ganske vist er interessant, er den for overfladisk til at strække over to en halv time, og det fungerer heller ikke, at man har delt den op i to overordnede dele. Starten og slutningen vil nemlig tale til to vidt forskellige typer af publikum. “Man On Fire” skal ses for Washington og Fannings præstationer og ikke så meget for Tony Scotts håndværk.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 filmz-Randy Savage 19 år siden

huh!? er du nazist?
Gravatar

#22 filmz-Bruce 19 år siden

#21 Lol...nej :o) Tværtimod! Jeg tvivler på du kan finde mange, som har studeret WW2 og årsagerne til den så intenst som jeg, altså bortset fra dedikerede historikere og befinder mig politisk på den anden side af spektret.

Men jeg finder film, som bryder mod det traditionelle, langt mere interesante. Glemmer aldrig da jeg så "Ingen vej tilbage" første gang med Kevin Kostner. Der var totalt stille da folk forlod biografen, kvinderne synes det var en dum slutning. Kevin Kostner...kommunist? Det VAR ham! KANON! Jeg var opløftet! Endelig noget utraditionelt!

Der er og har været meget tabu omkring nazisme og ww2 tiden. Prøv og se "Untergang". Første gang i 60 år man har forsøgt at portrættere Hitler som den han egentlig var og ikke kun et monster. Tyskerne har brug for dette opgør med deres fortid og vi andre kan få en bedre forståelse for, hvem manden bag nogle af sidste århundredes værste forbrydelser var. Nogle, fordi jeg ser Stalin og Mao som ligeså store forbrydere.

Tilbage til det oprindelige. Nej. Jeg er ikke nazist, men i fictionens verden er alt tilladt og jeg hylder det utraditionelle.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#23 filmz-Angel Eyes 19 år siden

#22: Øhh...??? Jeg tror vist vi har set to forskellige film, for det som Scott gør med slutningen i Man on Fire er jo præcis hvad man kan forvente af de klassiske konventioner. Måden jeg mente han var inkonsekvent på, var at han lagde op til at han ikke ville bruge den nemme løsning (og derved også være kompromisløs), men det gør han så alligevel. Og hvad det har med axemagterne at gøre, tja...
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#24 filmz-vassago 19 år siden

#23: SPOILER ALERT ::::::

Jeg tror han mener at det er ikke en happy ending i den forstand at Denzel ikke overlever... havde det været typisk hollywood ala Bruckheimer, så havde han jo dræbt alle, og overlevet i slutningen, og måske endda blevet præsident.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#25 filmz-Bruce 19 år siden

#23 *** SPOILER ALERT ***

Personligt ville jeg mene, at hvis Creasy enten egenhændigt fik ram på bagmanden, eller fik sin elskede, ja så havde det været at forfalde til en klassisk good/bad guy slutning, en sort/hvid verden. Scott viser os istedet en grå verden, med både tab og håb, et realistisk portræt. Den kompromisløse version har Scott allerede leveret i Last Boyscout i 80'erne, hvor heltene var en anden type. Creasy vidste hvornår nok er nok og legen er ude, modsat 80'er pendant heltene.

Netop ved at lægge op til at være kompromisløs, for derved til sidst blot lade Creasy dø af blodtab på vej væk i en bil, uden nogen hævnakter, synes jeg var en aldeles passende slutning.

Mht. aksemagterne, så var det lidt snak til #21 :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#26 filmz-Angel Eyes 19 år siden

#25 ***SPOILER ALERT***

Min anke går ikke på at han lader Creasy dø (selvom Scott lader ham få en 'let' død via blodtab - tænk på hvilke forfærdelige tortur- og hævnakter han havde i vente! Så på den måde slipper Creasy for den samme 'øje for øje' princip som han har benyttet). Det jeg mener med at slutningen er inkonsekvent drejer sig om at Pita alligevel er i live. Vi har hele vejen igennem haft en vis sympati for Creasys gerninger - vi føler til et vist punkt at hævnen er retfærdig fordi den stakkels uskyldige pige er blevet dræbt - og da vi så pludselig får at vide at hun lever, så viser det sig at vi er blevet lokket til at sympatisere med Creasys blodbad på falske forudsætninger. Det er en billig måde at glamorisere selvtægt på, og så er det immervæk inkonsekvent! Hvis Scott vil lede os ud på dette overdrev, så burde han i det mindste turde løbe linen ud og lade Pita dø. Men det kan man selvfølgelig ikke tillade sig i Hollywood.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#27 filmz-d4||3 19 år siden

Spoiler Spoiler..

Jeg sys det var fedt nok hun ikk var død.. Og når man tænker på at han jo er hendes bodyguard så er det jo også ok de tager hans liv i stedet for hendes.. Hvis i forstår. hehe.. Men ville da gerne ha set ham smadre dem. hehe.. Men ret fed film.
En ting jeg ik har forstået endnu er scenen hvor "creasy" går hen til sin bil uden for huset, og Pita sidder der på kantstenen? Sku det forestille et flashback af en slags eller?
Gravatar

#28 filmz-Bruce 19 år siden

#25 *** SPOILER ALERT ***

Jeg er ikke så vild med at betragte en film således, at hvis man gør det og det i indledningen og handlingen, så skal slutningen forme sig sådan eller sådan. For mig er det en lineær tilgang til det at lave film på og bygger måske lidt for meget på pesnum fra en filmskole.

I en virkelig verden, ville Creasys handlinger så blive mindre sympatiske i og med Pita findes i live? I denne situation synes jeg forbryderne, allerede har vist sig som barbarer og har fortjent deres skæbne, men i grunden er det ligegyldigt. Er det ikke netop bare en udstilling af menneskelighed, verdens forunderlighed, virkeligheden?

Jeg køber ikke den påstand, at vi "lokkes" til at sympatisere med Creasy, at det er en falsk forudsætning. Scott viser os en brutal verden, et virkeligt Mexico City og vi kan ikke vide os sikre på noget. Synes ikke det er glamourisering af selvtægt, derimod en skildring af et menneskes handlinger på basis af dennes oplevelser og vores opfattelse af det som udspiller sig på skærmen lige her og nu. Om man lod Pita dø, Creasy overleve og få moderen eller lod alle dø? Et valg, jeg ikke mener, man kan kalde inkonsekvent uanset det som har udspillet sig tidligere i filmen, med mindre film har en facitbog. Og det håber jeg ikke er meningen.

At jeg selv kunne ønske, at Hollywood lavede flere film med non happy endings er een ting. Men filmen her leverede en mellemvare, hvilket jo som sådan er realistisk nok.

Til sidst, jeg forstår godt udgangspunktet for din anke og tanker, men vi er nok bare uenige :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#29 filmz-Angel Eyes 19 år siden

#28: Well, mht. den sidste linie så har du nok ret :)
Og til #27: Da Creasy 'ser' Pita selvom hun ikke er der, så er meningen nok at han pludselig tror at han så hende, dvs. et hans frustration spiller ham et pus. Det er lidt ligesom i "Insomnia", hvor hovedpersonen 'tror' at han ser sin døde makker, men det så viser sig at det bare er en tilfældig betjent.
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#30 filmz-d4||3 19 år siden

Spoiler.. Oki tænkte nok det var sådan noget, men alligevel lidt mærkeligt der der på ingen måde ligges op til at det er et flashback eller et syn som han ser.. Sys det var lidt mærkeligt hun pludselig sad der. Men det er også ligemeget. hehe

Skriv ny kommentar: