Men man kommer ikke udenom, at det er en feel-good film, der på trods af sin tragikomiske kærlighedshistorie, sin understrøm af alvor og sin forunderlige mikrokosmos ikke har i sinde at konfrontere eller provokere som f.eks. landsmanden Todd Solondz’ mere brutale USA-fortællinger “Happiness” og “Storytelling”. En behagelig drøm der i sidste ende sværger til det ufarlige og trygge – mere flygtig end uforglemmelig. Og bevares, den slags har man også brug for en gang imellem. Jeg blev i hvert fald glad af at se den.
#1 filmz-rupert giles 18 år siden
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#2 JannikAnd 18 år siden
#3 filmz-Bruce 17 år siden