Hvad, der først og fremmest får “Miss Pettigrews fantastiske forvandling” til at virke, er dog det formidable spil af Frances McDormand og Amy Adams, der lyner med en velfungerende kemi og et overskud af forrygende charme. Det er helt umuligt ikke at komme til at holde af de to kvinder, og det er ligeledes forfriskende at se den stoiske Ciarán Hinds i rollen som førsteelsker.

Som et moderne og modent eventyr er “Miss Pettigrews fantastiske forvandling” måske ikke ligefrem særlig dybsindig – selv et truende bombeangreb lader ikke til at berøre filmens glade tone synderligt – men som en velspillet og uimodståelig komedie er den en sjov og munter oplevelse. Filmens begivenheder udspiller sig ganske vist kun på en enkelt dag, men den fornøjelige eftersmag sidder noget længere fast i hukommelsen.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 wimmie 15 år siden

Helt enig - god anmeldelse af en sød lille film :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”

Skriv ny kommentar: