Til gengæld har filmen måske lige et par handlingstråde for meget. Ikke mindst sidehistorien om Jorges kæreste i bygningen bliver aldrig rigtig vedkommende, og filmen forsvinder da også relativt hurtigt fra hukommelsen bagefter. Sjov og underholdende er den dog, så længe den står på, og man forlader biografen med et skævt smil på læben. Lykken kommer muligvis fra accept snarere end uforløste længsler, men sidstnævnte er ikke desto mindre langt mere interessante at opleve på det store lærred.
