Skuespillerne er alle glimrende og fylder deres roller fornemt ud. Mest duperende er dog Fassbinder-veteranen Hanna Schygulla, der spiller Lottes mor. Hun giver en fremragende neddæmpet præstation og formår en udstråling, der fuldstændig synes at lyse lærredet op i filmens senere scener.

At Tyskland er i den absolutte superliga, hvad film angår, i disse år, er næppe en hemmelighed, og denne film er blot endnu et bevis på hvor glimrende produktioner, der strømmer ud af landet for tiden. “På himlens kant” vandt for bedste manuskript i Cannes og ved European Film Awards. Priserne er fuldt berettigede, for filmen fortæller en fremragende på en gang trist, men samtidig humanistisk og opløftende beretning, med en stor sympati og kærlighed overfor sine personer. Det er en historie, der hænger ved bagefter, og efterlader tilskueren i en sørgmodig håbefuld bevidsthed om, at enhver afslutning også er en begyndelse på noget nyt.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 mr gaijin 16 år siden

Suk... Der er alt for mange gode film i biograferne for tiden. Hvordan skal jeg nogensinde finde tid at se dem alle?

Herligt at have så luksuriøse problemer :)
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: