Den tyske filminstruktør med tyrkisk baggrund, Fatih Akin, har længe været et af tysk films mest lovende talenter, og “Mod muren” hører da også til blandt de stærkeste og mest vedkommende tyske dramaer i rigtig mange år. Det samme kan ikke helt siges om “På himlens kant”, der rummer en del af de samme tematikker, men også bærer rundt på en mere sjusket struktur og generelle ujævnheder. Ikke desto mindre er nærværende film et potent drama og et væsentligt indspark til selve retorikken omkring indretningen af det moderne samfund – i dette tilfælde i Tyskland og Tyrkiet, men i og for sig kunne det være hvor som helst.
