Emnet taget i betragtning kunne man meget vel frygte, at en selvbiografisk film ville blive en navlebeskuende omgang selvros, men ikke her hvor Marjanes rolle også indeholder mindre sympatiske sider. Som filmens handling skrider frem, og hun kommer til Europa, fornemmer vi hendes desperation efter identitet, og hendes ønske om at høre til et sted. Efterhånden bliver det tydeligt, at forsøget på at erobre sit eget liv, er filmens primære emne.
I vanlig stil har Irans styre forsøgt at forhindre “Persepolis” i at blive vist i Cannes, men det lykkedes heldigvis ikke, og i stedet vandt den velfortjent juryens specielpris. Trist er det dog, at Marjane Satrapis eget land ikke er stolt af hendes bedrift. “Persepolis” handler ganske vist om en kvindes vanskelige søgen efter sin egen stemme, men denne fremragende film er et fornemt vidnesbyrd om, at hun fandt den.
#1 filmz-michaell 16 år siden
#2 Yoda 16 år siden
#3 Benway 16 år siden
#4 filmz-rupert giles 16 år siden
Jeg var dybt berørt af den. ALLE bør se den!
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#5 filmz-Kragmose 16 år siden
Men er enig, rigtig rigtig god udnyttelse af tegnefilmskunstens muligheder. Alle der er i stand til at værdsætte en sådan slags kunst bør se den. =)
#6 filmz-Bruce 16 år siden
#7 Benway 16 år siden
#8 mr gaijin 16 år siden
#9 mr gaijin 16 år siden
Jeg havde en klassekamerat fra Iran i gymnasiet, og jeg har en iransk ven i Japan, og filmens beskrivelse af livet i Iran passer meget godt på det, de har fortalt. Også om identitetsforholdet. Om at de er stolte af at være iranere, men de er ikke stolte af det iranske styre. Sådan kan jeg også have det med at være dansker i ny og næ. Både når jeg hører Dansk Folkeparti udtale sig på min nations vegne, men også når det danske landshold ikke kvalificerer sig til slutrunderne. Marjis forhold til sin nation er bare på en lidt anden skala i kompleksitet.
Og hun gør sin historie underholdende og vedkommende. Det eneste problem er, at det går lidt hurtigt ind i mellem, når hun skal dække omkring to årtier af sit liv på halvanden time. Men jeg følte i hvert fald, at jeg både havde fået underholdning og lidt mere indsigt, da jeg filmens rulletekster begyndte.
5/6
#10 filmz-Aras 16 år siden
Jeg har læst Marjane Satrapis bøger, Persepolis, og filmen formår på fornemste vis, at leve op til de forventninger man kunne have til en sådan tegneserie. Det er ganske få ting som er udeladt, men det betyder intet, da filmen ellers ville blive for lang. Filmen er også rigtig god stemningsmæssigt; der er mange politiske og satiriske visninger, som samtidig står lidt i kontrast til de humoristiske episoder der opstår i Marjanes nærvær.
Dét at filmen er lavet som en form for karikatur, er yderligere med til at fremhæve de forskellige personers personlighed - noget som ikke ville have fungeret på samme måde i en almindelig film som det gør i denne tegnefilm. Selvom billederne kan virke så simple, er de samtidig meget detaljerede (det lyder måske selvmodsigende, men man kan sige, at filmen har formået at skabe et helt klart billede af de vigtigste begivenheder, og for at understrege dette, er der f.eks. farver på filmen enkelte steder, eller gråtonede nuancer, når alt synes ulykkeligt).
Selvom filmen er meget trist, rummer den mange højdepunkter og der er mange små humoristiske scener med! :)
For øvrigt en god anmeldelse! 5/6 stjerner herfra..
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".