Hvor filmen har sin styrke i den autentiske følelse og i persontegningen af et ødelagt menneske, der langsomt opdager, hvad han egentlig har været en del af, så savner man i lidt af den ligefremme hjertelighed, der kendetegner Loachs allerbedste film. Det er en dyster, grum og ligefrem historie, der fortælles her, og Loach fravælger enhver form for lokkende æstetisk skønhed eller yndige billeder til at opbløde stemningen. Loach er ganske vist lige på nippet til at runde de 75 år, men der er bestemt intet i “Route Irish”, der tyder på, at alderen har gjort den gamle kriger mere blødsøden.
#1 Bobby Singer 12 år siden
Jeg fandt faktisk filmen decideret kedelig at se på og tæt på filmskoleniveau for at være ærlig.