omg omg omg scaaaaaary, det sq svært ikke at skrige som en tøs i den her film...brrrr

Jeg så den.. uden at vide alt for meget om den. Jeg blev skuffet .. ja ordet skuffet er nok ikke helt nok.
Hvor er den uhyggelig henne? Det største chok for mig var i starten da hunden gik amok .. ellers sad jeg virkelig og kedede mig.. troede den ville skræmme mig ihjel.. men nope!
Men det var jo bare min mening :-)

DarkLight, nu er jeg ikke helt sikker på hvad du mener med at diskussionen af filmen er gemt væk, men der har da bl.a. været noget debat på Michael Andersens anmeldelse af Signs - som selvfølgelig også skal læses, og som ikke er ligeså positivt indstillet overfor filmen som mig.
Michael mener f.eks at filmen taler ned til sit publikum, og deri er jeg uenig. Jeg vil indrømme at filmen et langt stykke hen af vejen ikke just er uforudsigelig, men dens dramaturgiske virkemidler er så effektive at man alligevel bliver revet med.
Det er ikke en ligeså god film som den dybt originale Unbreakable eller det lille mesterværk Sixth Sense, men jeg giver den først og fremmest fem kameraer fordi den formåede at hive mig ind i filmen så jeg fik sympati med og næsten blev en del af familien. Og modsat Michael Andersen var jeg ikke ked af at den ikke decideret handlede om korncirklerne - jeg har aldrig rigtig brudt mig om X-Files og mener at en historie først og fremmest skal fortælles i menneskehøjde. Og det bliver Signs, iblandet rigelige mængder spænding og dramatik.
Filmens tema er tro og familie. Ikke nødvendigvis tro på gud, men tro på livet. Graham Hess mister troen på gud og på livet da hans kone dør, og må genfinde denne for at holde sammen på sin familie. Der er måske fremmede magter i himlen, og ingen beskyttende gud, men derfor kan man alligevel godt finde troen på livet i hjertet.
Sådan ser jeg det ihvertfald. Andre?

DarkLight, du kan jo logge på og gå ind i Forum. Hvis der er kommet nye indlæg vil overskriften således være fremhævet. Sådan gør jeg.

Det med at tingene er skulle være forudbestemt stemmer jo meget godt overens med den diskussion Graham og hans svoger har da de sidder på sofaen, og svogeren spørger om det er verdens ende, hvortil Hess svarer at der er to typer mennesker: dem som mener at tingene - selv de dårlige af dem - happen for a reason. Altså, at der er mening med galskaben. Og så er der den anden type som mener at tingene sker tilfældigt. Det er jo uden tvivl den første type af mennesker som føler sig mest "trygge" i en kritisk situation som den i filmen.
Hess er ikke længere en sådan type. Han er blevet kynisk og desillusioneret efter sin kones død, og er ikke længere i stand til at være den tryghedskabende faderskikkelse - hverken for sin by eller for sine børn (derfor siger Morgan på et tidspunkt til sin onkel at han ville ønske at han var hans far). For at holde sammen på familien og få den igennem strabadserne må Hess smide denne kynisme af sig og genfinde sin tro på livet.

Dette kan helt klart godt læses som om han genfinder troen på skæbnen - at tingene har en årsag. Og det er, som du er inde på, muligvis Shyamalans tema. Det ville ihvertfald, som du siger, forklare datterens mange vandglas!

Men jeg tror godt at man kan forklare temaet mere jordnært: at det blot drejer sig om at Hess, som sagt, genvinder troen på livet og genfinder rollen som faderfigur - ihvertfald for sin børn. En af de mest rørende scener synes jeg således er den hvor Hess sætter sig ned og fortæller Morgan om den dag han blev født, alt imens de "grønne" er ved at bryde ind. Han gør den enhver far bør gøre: skabe nogle trygge rammer for sine børn - selv i kritiske situationer. Derved kommer filmen også til at handle om familiens sammenhold.

Hey... syns det er en utrolig fed film.. jeg er totalt vild med Shyamalans film.. og denne viser helt nye sider af ham.. Til jeres lile discus her omkrig tema, vil jeg sige : at jeg syns det ændre sig undervejs, i starten er det som i selv siger: er det forud bestemt eller sker det bare.. men til sidst ( altså slutningen) drejer han den, til at handle om ER DET GUD eller hva ?? man kan jo bare se på. hvad drikker de fremmede, jo ikk vand, så derfor er det jo gud der har beskyttet os ved at gøre vand til det vigtigst.
og igen med søns astma, i slutningen er det vel gud der holder hånden over ham og beskytter lige ham. eller er det ?? SÅ her er det lykkes temmelig godt for Shyamalan at "provokere os" se bare her.. vi sidder og skriver om det...

men til sidst vil jeg bare lige komme med en anden kommentar.. i filmen høre vi ganske rigtig om nogle de har taget med sig og en siger også "de kom for at høste os" men lytter man godt efter siger de i radioen at det hele vendte i ISREAL... altså det helligste land.. ! hvor nogle bondesamfund fandt "våbnet"... så tænke tænke.. det er det der gør det til en fed film og hatten af for Shyamalan...

Men ok.. 5 kamera er passende.. men den historie kunne han måske godt ha givet den lige den lille tak mere..
Ellers syns jeg hans egen skurespiller præstationer var ok.. hva syns i.....