Jeg vil så sige, at jeg har forsøgt at være åben over for diverse spilfilmatiseringer, men min erfaring er generelt, at de suger bundpalle - selv når de har haft et udmærket forlæg.

Selv om jeg elsker zombiefilm, var Resident Evil-filmene dårlige og House of the Dead en direkte katastrofal oplevelse.

Som spiller af RE-computerspillene havde man som regel en grund til at skulle bevæge dig rundt i de mørke gange, men selv når denne udeblev, accepterede man ofte, at den eneste mulighed for at komme videre måtte være at prøve sig frem. På film er det en anden sag, der er man passiv modtager af underholdningen, og filmen falder hurtigt fra hinanden, hvis dens eneste håb om fremdrift er personer, der formålsløst forlader gruppen og begiver sig alene ud i mørket et sted, hvor indtil flere af dem i forvejen har måttet lade livet. Selv når scream queenen i en gyserfilm hører en lyd i kælderen og går ned for at se efter, hvad det kan være, kan jeg bedre sluge den, på trods af hendes dumhed - for hun hørte en lyd! Der synes jeg mere, RE og HotD havde karakter af "der er en masse, der er døde, og det vrimler med zombier... jeg har sgu lige brug for at være lidt alene og klare tankerne... hm, den korridor virker tilpas afsidesliggende..."

Et andet eksempel på en logik, der altså virker bedre i spil er, at når du finder et objekt, der kan samles op, er det sædvanligvis, fordi du skal bruge det. Jeg kan acceptere det mærkværdige i at slæbe rundt på en brevpresser i en time, fordi jeg som spiller ved, at når den ikke er en del af baggrundsgrafikken, er den en del af et puzzle. Sådan er det at være spiller; der er ikke grænser for det ejendommelige lort, jeg har taget med mig gennem tiderne, selv om jeg næppe kunne finde nogen umiddelbart anvendelse for f.eks. en skakbrik, når jeg fandt mig omgivet af menneskeædende zombier. Jeg kan leve med det i spil, men når en af de fladpandede personer fra HotD pludselig kommer væltende med en støvet gammel bog og udbryder "jeg fandt denne gamle bog, måske kan den hjælpe os," så...

Desuden skulle man tro, at instruktørerne af disse film var fans af spillene, når de nu gerne vil tage det på sig at bringe dem op på det store lærred med risikoen for at skuffe millioner af (andre) fans verden over. Hvorfor er det så lige, at filmene stemnings- og til dels også plotmæssigt afviger så meget fra spillene? Spiludgaven af RE var uhyggelige med ildevarslende vinkler og nervepirrende musik. Filmudgaven lagde ud med at være en James Bond-agtig gang computerlir fulgt af en heavyspade-fyldt actionfest. HotD-spillet var en hjernedød, men hyggelig gang action. Filmen var... nåja, men plotmanglen fungerede altså bedst på spil! Doom-spillene var lige dele mars-horror og kick ass-action mod helvedes horder. Filmen kunne have foregået hvorsomhelst, havde intet med helvede at gøre (hvilket ellers for mig er det essentielle ved hele Doom-fænomenet!) og handlede i bund og grund om, I den anden grøft finder vi en ældre sag som Super Mario Bros., der næsten prøver for hårdt på at integrere så mange som muligt af spillets elementer i en egentlig historie. Jeg huskede den faktisk fra mine yngre dage som okay underholdende, men da jeg ved et tilfælde kom til at lure lidt af den på tv forleden, var jeg meget godt tilfreds med at have solgt mit videobånd i sin tid. I det mindste var den dog mere uhøjtidelig end flere af de andre forsøg på at omsætte spil, men uden at have set film som Alone in the Dark og BloodRayne (beklager, hvis jeg er fordomsfuld - føler bare ikke tilskyndelsen!), vil jeg gerne tilslutte mig hoben, der mener, at det i reglen går dårligt med den slags projekter.

De lugter desværre lidt for ofte af [url= her[/url]...!

Når dét så er skrevet, vil jeg lige tilføje, at jeg nok alligevel ender med at se Silent Hill. Har hørt udmærkede ting om den, og traileren ser faktisk god ud. Man har jo lov at være heldig... :)

#22: Ja, taget i betraktning at det er et fan projekt fik jeg faktisk lyst til at se Pac Man Filmen! Klippet med politibetjenten og det til sidst gjorde det hele for mig!

Hungry for Justice!
Lucas

# 25
"I don't like you" Som Fry fra Futurama siger til Professor Farnsworth's abe. ; )

Håber personligt på, at den på Dansk kommer til at hedde Stillebakke. Det lyder så fandens uhyggeligt.

Den kommer da ikke til at hedde Stille Bakke. Det er jo et navn på en by. Silent Hill. New York hedder jo også New York i Danmark.... ikke sandt:)

Selvom Stille Bakke, næsten lyder som noget Morten Korch:)