#21 Med originale og nye versioner, mener du så de nye og gamle versioner af Episode IV, V og VI, eller mener du mellem de nye og gamle film?

Synes, som størstedelen, at de gamle film er bedre end de nye. Dog synes jeg heller ikke at de nye film er sindssygt dårlige, synes bare at den gamle trilogi er en klasse bedre, hvilket måske endda gør at de nye bliver gjort dårligere end de er, da de naturligvis vil bliver sammenlignet med de gamle.

Hvis du mener det med rettelserne i de gamle film har jeg svært med at kommentere det da jeg er af 'en nyere årgang', og har derfor ikke set de helt gamle versioner... ;o)

ANMELDELSE:

Ligesom "Episode 4: A New Hope" startede den klassiske Star wars-trilogi i en ret lys og bevidst let/naiv stil, således starter også "Episode 1: The Phantom Menace" den nye trilogi (bestående af de tre prequels) op i en forholdsvis lys og naiv stil. Vi er tilbage i den tid, som Obi-Wan Kenobi i "A new hope" refererede til, da han omtalte lyssværdet som et våben "fra en mere civiliseret tid". Logisk nok er her derfor ikke nogen knusende overmagt i skikkelse af kejserimperiet, kun nogle mindre konflikter skabt af en slags konføderation der har skabt en handelsblokade mod Dronning Amidalas planet Naboo.

Den lette og lyse tone genspejler i høj grad tonen fra "A new hope", som specielt var tilstede indtil mordene på Lukes onkel og tante, og momentvis også derefter. I "The phantom Menace bliver tonen mere mørk og melankolsk, fra det øjeblik Anakin må forlade sin mor og den planet han er født på og tage med jedien Qui-Gon for at blive jedi-lærling. Og hele vejen gennem filmen ser vi Darth Sidious' hemmelige møder med Darth Maul og med konføderationsfolkene. Faren bliver mere nærværende, da Darth Sidious snerrende befaler: "Wipe the out! All of them." og da Obi-Wan + Qui-Gon må konfrontere Darth Maul i en langvarig, hidsig (og hurtig!!) duel.

Forskellen på fremstillingen af skurkene og farerne i "A New Hope" og "The Phantom Menace" ligger netop i sidstnævntes titel: fjenden er usynlig og opererer i det skjulte og via intriger, modsat i den klasssiske trilogi, hvor Darth Vader og imperiet udgjorde den helt åbenlyse fare, altså også for personerne i historien, ikke kun for publikum.

Mange af dem der elsker den klassiske trilogi havde tydeligvis helst NU OG HER set Darth Vader som den fuldfærdige morderiske skurk med sort hjelm og astmatisk åndedræt i stedet for som en lille 9-årig dreng. Men at starte med at se Anakin Skywalker som en uskyldig, god dreng er en logisk konsekvens af de oplysninger som alle Star Wars-elskere i årevis har kendt fra den klassiske trilogi. Jeg tænker på alle de ting, Obi-Wan og Yoda, samt Darth Vader fortæller om fortiden, om klonkrigene, om Anakins fald til den mørke side, om hans evner som pilot, om udryddelsen af jediordenen, om venskabet mellem Obi-Wan og Anakin, om den farlige kejser, som Yoda ikke møder en eneste gang i den klassiske trilogi (så det er ud fra fortidige begivenheder at Yoda har erfaret hvor farlig kejseren er), o.s.v. ...

Som sloganet til "Episode 1" lød: "Enhver saga har en begyndelse." Det samme har ondskaben og den kunne ikke bare starte for fuld blus med det samme. Først må vi derfor i "The Phantom Menace" fornemme og se, at det virkelig VAR "en mere civiliseret tid", og at jedierne var dem der bevarede freden i universet. (jævnfør den gamle Obi-Wans replik til Luke: "for thousands of generations the jedi knights were the keepers of peace in the old republic."

Bemærk at man i "A new hope" hele tiden snakker om republikken, men at man aldrig ser dens repræsentanter eller deres mødehal. Det gør man dog logisk nok i "The phantom menace". Ja, her præsenteres vi for "the old republic" i dens storhedstid, længe før kejseren ragede al magten til sig og nærmest umyndiggjorde senatet.

Vi får ikke nogen længere introduktion af Anakin Skywalker, kun nogle sparsomme oplysninger, og præcist sådan var det også med Luke Skywalker. De fremstilles begge

meget enkelt, og det skyldes at vi eventyrets verden har med ærketyper at gøre. I forenklingens navn fremstilles de med lige tilpas mange gode karaktertræk og følelser og ønsker til at vi som publikum kan identificere os med dem. Derved fremstår farerne de udsættes for som universelle problemer.

I både "A new hope" og "The phantom menace" introduceres vi således med hovedpersonerne på sådan en måde, at der lige akkurat er tilstrækkeligt vi ved om deres personligheder og typer til at vi kan holde af dem (eller være imod dem, hvis det er skurkene). Det er derfor alle kan identificere dig med enten den ene eller den anden af heltene fra Star Wars.

"The phantom menace" imponerer med den friskhed og veloplagthed, hvormed den præsenterer Star Wars-universet for os. Den lader som om vi ikke før har set universet, hvilket jo også er sandt for mange nye fans, der er kommet til på grundlag de nye prequels. Selvom jeg personligt havde set den gamle trilogi, FØR jeg så "The phantom menace", sad jeg med følelsen af at opleve et helt nyt univers. ... Derfor er den lyse og mere lette tone, der dominerer cirka halvdelen af filmen, særdeles passende - den understøtter billedet af lysere tidere, ja "en mere civiliseret tid".

Den anden halvdel er markant mørkere og mere dyster: alle scenerne med Darth Sidious og Darth Maul, scenerne med jedirådets skepsis overfor Anakin ... jf. Obi-Wan: "The boy is dangerous.", jedirådets bekymring over at høre om eksistensen af en Sithfyrste og en Sithlærling, den afsluttende duel mellem Obi-Wan+Qui-Gon og Darth Maul, begravelsen, bekymringen om hvad der skal blive af denne lille knægt med de særlige evner, ja, "the chosen one".

Liam Neeson tilfører med sit sikre skuespil figuren Qui-Gon Jin en værdighed, ro og autoritet, som man ellers kunne ville have troet, at Alec Quiness kunne have præsteret. Natalie Portman er ret god i rollen som meget viljefast og kontant dronning en fuldt troværdig moder til prinsesse Leia. Ewan MacGregor leverer en perfekt ung udgave af Obi-Wan Kenobi fint karakteriseret ved Qui-Gons replikker til ham om, at han dels har meget at lære endnu, men ikke desto mindre er meget visere end Qui-Gon selv (noget man allerede ser i Episode 2: Attack of the Clones".) Barneskuespilleren Jake Lloyd spiller rollen som den 9-årig Anakin fint. Skulle man synes, han virker lidt barnlig og naiv, kunne det mon så skyldes at børn faktisk ER banlige og naive??

"The phantom menace" lever fuldt op til den klassiske trilogi, og den udvider endog Star Wars-universet og tilføjer flere aspekter, hvilket faktisk gør de i forvejen gode Episoder 4, 5 og 6 til endnu bedre film.

Her uddybes den tragiske forhistorie til den klassiske trilogi, men vi starter blødt, helt fra begyndelsen, hvilket er med til at forstærke den tragedie, der ligger bag forvandlingen af den gode Anakin, Lukes far, til det onde monster Darth Vader.

Musikken er om muligt bedre end nogensinde. Nummeret "Duel of the fates" er det flotteste enkeltnummer jeg har hørt siden imperiets tema; den der dystre marchagtige melodi. Billederne er perfekte og filmen har nok nogle af de flotteste sekvenser i hele Star Wars-serien: såsom billederne fra planeten Naboo, podracet og den afsluttende lyssværds-duel, som helt klart er den bedste nogensinde, omend skarpt forfulgt af Lukes duel med Darth Vader sidst i "Return of the Jedi" og Anakins duel med Obi-Wan i "Revenge of the Sith".

Filmen er et gennemført mesterværk.

Glemte jeg Jar Jar Binks? Jo, men det skyldes at han er en bifigur uden nogen væsentlige scener. Han er bare et komisk sidekick af den slags Star Wars altid har været spækket med. Men det er ikke ham jeg husker når filmen er slut. Det er Anakin, Padme Amidala, Obi-Wan og Qui-Gon, Darth Maul og Darth Sidious - dem der er i fokus i handlingen.

#25 - PredatoX:

Hvad er det for noget ævl med at Phantom Menace udvider Star Wars universet? De nye film gør det jo netop mindre, når alle på mystisk vis, som i en anden islands saga, lader til at kende hinanden, eller have den ene eller anden relation.

Hvad mener du? De fleste af dem mødes jo for allerførste gang i filmen!

Qui-Gon og dronning Amidala (Padme) kender ikke hinanden på forhånd. Obi-Wan kender ikke Amidala på forhånd. Obi-Wan, Qui-Gon og Amidala kender ikke på forhånd Jar Jar. Hverken Padme, Qui-Gon, Obi-Wan eller Jar Jar kender på forhånd Anakin og dennes mor Shmi.

Med "udvidelse" mente jeg ikke kun persongalleriet, men også den omstændighed at vi ser skildringen af Lukes fars fortid, ja, får hele forhistorien til Episode 4-6, oplever Jediernes storhedstid, plus at vi kommer ud til nye planeter og får uddybet mange ting.

Men jo. Tag du nu hellere og se Serenity/Firefly! Det er da vist bedst af hensyn til dit blodtryk.

hehe

#27 - bruce:

"browncoat"? Er det en reference til 'Serenity/Firefly'?

#26

Det jeg mener er, at alle karakterne i de nye film, har relevans til hinanden i de gamle film. Og det er slet ikke nødvendigt! R2D2/Threepio, Chewie, Boba Fett, Jabba the Hutt osv... Vi behøvede dem ikke. De skulle have brugt deres energi på at lave EN GOD HISTORIE fremfor "WINKWINK! De her karakterer kender I allesammen". Forstår du, hvor jeg vil hen?