Ligesom de første par sæsoner af “Stargate SG-1” tilbyder føljetonens tredje årgang ofte en tilfredsstillende kombination af opmuntrende humor og tilforladelig action, og æstetisk har serien udviklet sig en del. Ydermere er serien blevet bedre til at stille skarpt på relevante emner såsom ekstrem fanatisme og fundamentalisme. Til gengæld er der stadigvæk for mange historier, der minder om hinanden, og som hverken giver de talentfulde skuespillere meget nyt at gøre godt med eller publikum meget at fundere over. Men fans af serien og genren vil formentlig finde nok ting at fryde sig over i sæsonens 22 afsnit til at gøre en investering oplagt. AV-præsentationen er acceptabel, men ekstramaterialet er desværre intet særligt.

Læs hele anmeldelsen her

Skriv ny kommentar: