“The Postman’s White Nights” minder på mange måder om “Leviathan”, der havde premiere i januar. Begge foregår i isolerede områder af det moderne Rusland og udstiller en provins, der er ladt i stikken af centraladministrationen. Modsat den sidstnævnte film giver postmanden os dog en lille smule lys til sidst. Den store natur, Moder Rusland i egen høje majestæt, står stadig som garant for den russiske folkesjæl. Og det i en film, der ved første øjekast ikke byder på sindsoprivende oplevelser, men i kraft af sin neddæmpede æstetik og smukt opbyggede stemning kommer til at virke så desto meget stærkere, når man først giver den en chance.
