Pausen og det lange blik får så meget plads, at ethvert almindeligt menneske i de her scenarier var begyndt at rable løs for at holde tavsheden ud. Men det kommer der ikke meget novellefilm ud af. Man kan næsten se karaktererne udfordre med øjnene: ”Kom du bare til Australien og snak løs. Mærk din mund blive fyldt med sand. Knastør som bunden af den coladunk du tømte for halvanden time siden”. Eller for 10 verdener, 30 skuespillere og 500 følelser siden. “The Turning” er massiv og overvældende, ofte god og ofte alt for selvhøjtidelig. Men varmen og støvet bliver siddende.
