Filmens pointe skæres noget så eftertrykkeligt ud i pap: De levede lykkeligt til deres dages ende… Og begik en masse fejl. Nå! Jeg er sådan cirka ligeglad med Agnés Jaoui og manuskriptforfatter Jean-Pierre Bacris moderne livtag og opgør med eventyret. Den store, stygge ulv, en tabt sko, den onde stedmoder, den gode fe, en ungmø i knibe og en charmerende prins. Filmen nærer sig simpelthen ved alt for mange uelegant omsatte eventyrklichéer. De har måske været meget sjove på papiret, men synes direkte gumpetunge bredt ud over en næsten to timers film. Raffineret er det langt fra. Jeg savnede mere plads til selv at lave mellemregningerne og endte bare med at være bundirriteret på filmens karakterer. Undtagen Jaoui selv, der er den sødeste 49-årige kvinde i fe-kostume, jeg længe har set.
