Skuespillerne er overvejende irske og, med undtagelse af Cillian Murphy, stort set ukendte. Sproget er flydende irsk, hvilket der er god grund til, for i filmens verden bliver selv det at ytre sig på sit modersmål en politisk handling. Skuespillet er fremragende, og hvis der skulle være nogen form for tvivl om, at Cillian Murphy er en af sin generations største talenter, så burde denne film udrydde dem. Han er slet og ret blændende.
Visuelt er filmen betagende uden nogensinde at blive en glansbilledeforestilling. Menneskegrupperne bevæger sig nærmest poetisk glidende gennem landskaberne og filmens smukke naturscener giver en skærende kontrast til de barske begivenheder. Undervejs optræder der adskillige hjerteskærende scener, som det er temmelig svært ikke at blive påvirket af.
Vold avler vold, siger man, og det er en grum pointe, at irerne lærer hensynsløsheden af englænderne. Det er tydeligvis Loach’ mening, at filmen skal referere til Irakkrigen, men uanset om sammenligningen holder vand eller ej, er historien fyldt af (desværre) eviggyldige temaer og er rigelig stærk til at stå på egne ben. Som et billede på de mekanismer, der forvandler fredselskende mennesker til idealistiske fanatikere, er filmen fremragende, og stort set uden sidestykke. Det er muligvis en sørgmodig vind, som ryster kornet, men der er alt mulig god grund til at lægge øre til den.
#11 pulse83 16 år siden