Det har længe været rygtet, at “Jack Reacher”-instruktør Christopher McQuarrie skulle stå bag “Mission: Impossible 5”. Det er nu ikke længere et rygte, efter filmselskabet Paramount Pictures har annonceret samarbejdet.

Se også: Forfatter fundet til “Mission: Impossible 5” – instruktør ikke bekræftet endnu.

Det er samtidig også endegyldigt bekræftet, at Tom Cruise vender tilbage i hovedrollen som Ethan Hunt. Det er dog endnu uvist, hvem der ellers vender tilbage.

“Mission: Impossible 5” er i modsætning til “Jack Reacher” ikke skrevet af McQuarrie selv, men derimod af Drew Pearce, der har stået bag bl.a. “Iron Man 3”.

Der er endnu ikke fastsat noget tidspunkt for, hvornår “Mission: Impossible 5” starter optagelser eller forventes klar til at ramme biograferne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 Slettet Bruger [3221784737] 10 år siden

Det lyder ikke som verdens værste kombination, vil jeg sige.

"Jack Reacher" er en ret fornuftig agentfilm og der er også gode "hemmelig agent"-toner i Iron Man 3.
Gravatar

#2 Ispep 10 år siden

Har endnu ikke fået set Jack Reacher, så jeg er spændt på hvilken stil instruktøren vil tilføje den 5 film. Jeg håber lidt de vender tilbage til 3eren, som efter min mening havde den rette blanding af alvor, humor, action/heist, god skurk og romance. Ikke at jeg var utilfreds med 4eren.
Gravatar

#3 steadi07 10 år siden

Ispep (2) skrev:
Jeg håber lidt de vender tilbage til 3eren, som efter min mening havde den rette blanding af alvor, humor, action/heist, god skurk og romance.


For mig var 3'eren klart den svageste, som virkede til at mangle en handling. Det var mest bare en MacGuffin og så kørte scenerne ellers derfra.

4'eren fungerede bedre, minus Jeremy Renner, som var noget malplaceret. Både Patton og Pegg var gode, handlingen langt bedre, Khan en god skurk og stuntsne var, som altid i MI, vildt imponerende.


Jack Reacher var en lige over middel actionfilm, som dog viste, at instruktøren sagtens kunne håndtere det. Jeg ser frem til, hvad han kan få ud af at skulle lave en MI-film.

Gravatar

#4 MOVIE1000 10 år siden

Nu har jeg ikke set JAck Reacher, men minder det ikke lidt om hinanden? Jeg tror desværre ikke de kan toppe Ghost protocol.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#5 Ispep 10 år siden

#3

Tjah.. Jeg er uenig! Handlingen fandt jeg nu ganske spændende med "rabbit's foot" delen, og bedre skruet sammen end ellers i den type Blockbusters. At handlingen i 4'eren skulle være "langt bedre" forstår jeg ikke. Det JJ Abrams tilføjede var at give Hunt et ordinært liv ved siden af hans farlige job, som jeg synes fungerede ret godt. Derudover indeholder 3'eren bare de bedste actionscener (godt udfordret af 4'eren) og det er lige fra den formidable heist-del til overrumplende angreb på broen m.m. Og ikke for at glemme Hoffman som fremragende skurk, mens 4'eren totalt fejlede på det punkt.
Gravatar

#6 steadi07 10 år siden

#5 - Den svenske skurk var uden tvivl noget fesen i 4'eren, men Hoffman fik aldrig rigtig trykket på de rigtige knapper hos mig, så det gik vist næsten lige op:)
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

#6

hmm! Alene åbningsscenen med Hoffman og Cruise fik mig på kanten af stolen, så helt uenig :D
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 10 år siden

Hoffman er sublim i alle roller. Mission Impossible 3 var ingen undtagelse. 3'eren og 4'eren er dog på nogenlunde samme høje niveau, og langt bedre end de første to middelmådige film. Jeg er frisk nok på en 5'er.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#9 BN 10 år siden

Ispep (7) skrev:
#6

hmm! Alene åbningsscenen med Hoffman og Cruise fik mig på kanten af stolen


Også mig! Hoffman er en suveræn skurk.

Som bekendt kan jeg bedst lide 1'eren. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at 3'eren hos mig ligger på en sikker andenplads, idet jeg finder den en lille smule bedre end 4'eren (og laaaaangt bedre end 2'eren).

Bemærk, at dette er en justering af min tidligere rangering af de fire film, hvor jeg havde 4'eren liggende på andenpladsen. Af 3'eren og 4'eren er det 3'eren der oftest afspilles for mit indre øje, bl.a. i kraft af et mere personligt fokus i plottet. Men begge ligger hos på mig 9/10: 3'eren har mere alvor, intensitet og desperation, fordi det er mennesker der står Ethan Hunt nær, der er i fare. 4'eren har mere humor og elegance, sådan lidt i retning af 1'eren.

http://beautifulnight.aurovine.com/
Gravatar

#10 Ispep 10 år siden

#4

Jeg er helt enig i din vurdering af 3eren og 4eren. Jeg kan skam også lide etteren, særligt plottet, som er smart. Der er også en del spændingsmomenter, men tror jeg bare foretrækker MI-film actionfyldte, pompøse og vilde, som netop 3 og 4. 2eren holder desværre ikke alt for godt. Kan normalt godt lide Woo, men hans take på MI virker ofte kikset (kung-fu-scenen, motorcykel vs motorcykel, Cruise der kaster sig over bjergene m.fl). Plottet virker også lidt tåbeligt, så den er klart svagest, selvom jeg holder af Woo normalt.

Skriv ny kommentar: