Jessica Alba var tæt på at stoppe som skuespiller efter “Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”, da filmens instruktør Tim Story gik særdeles hårdt til skuespillerinden.
Læs også Filmz-artiklen: Totalt usexet – når filmpar stinker.
Alba fortæller: ”Jeg ville stoppe som skuespiller. Jeg hadede det. Jeg hadede det virkelig. Jeg kan huske, da jeg døde i ‘Silver Surfer’. Instruktøren sagde ‘Det ser for ægte ud. Det ser for smertefuldt ud. Kan du være smukkere, mens du græder? Græd smukt, Jessica…'”
Alba fortæller, at det fik hende til at overveje, om hun var god nok. ”Er mine instinkter og følelser ikke gode nok? Så jeg sagde ‘Fuck det. Jeg er ligeglad med denne branche.'”
Da hun blev mor til datteren Honor i 2008 genfandt hun dog sin selvtillid og besluttede sig for at vende tilbage til Hollywood.
Jessica Alba kunne senest ses i biograferne i den kontroversielle “The Killer Inside Me” og er næste gang aktuel i “Machete”, der kan ses i biograferne herhjemme 9. december.
Se også: Jessica Alba optræder nøgen i “Machete” – men kun digitalt.
#31 Muldgraver 13 år siden
Har lige set på Wiki at han har lavet Journal d'un curé de campagne, som jeg for ikke så længe siden læste og fandt ganske interessant. Har du set filmen? Og har du læst bogen?
#32 Arnold 13 år siden
Du udtaler dig generelt. Det skal man være varsom med. Generelle udsagn er forkerte, hvis bare ét tilfælde taler mod det. Og vi har i filmhistorien en lang række instruktører, der netop får 'hunde' til at spille 'katte' - og det med ganske fremragende resultater. Hitchcock er vel eksempelet par exalance.
Ligeledes er der eksempler på det modsatte: at frihed fremmer den enkelte skuespillers præstation. Trier gav Willem Dafoe frie tøjler til selv at researche hele terapeut-universet op til Antichrist.
For mig er der tale om en lukkethed, når man per se vil generalisere, hvad den 'gode instruktør' skal gøre og ikke skal gøre. Der er mangfoldige måder at skabe og instruere på.
Klicheer som "... en god instruktør ser sine skuespillere som mennesker og behandler dem efter det" er intetsigende. For det første: hvorfor behandler man ikke skuespillere som 'mennesker', hvis man ikke give dem frie rammer? Er frie rammer for skuespillere da en nødvendighed for det at være menneske? Naturligvis ikke. For det andet: kunst er kunstig - der opstilles rammer og regler. Maleren maler efter sin vision, digteren skriver efter sin, instruktøren instruerer efter sin. At instruere kommer af latin og betyder netop at 'ordne' og 'indrette'. Instruktøren skal altså netop "prakke" sin vision ned over skuespillerne. Nogle gange skal de have frihed, nogle gange ikke. Det eneste generelle, man kan sige, er, at der ikke kan siges noget generelt om det.
Håber ikke, det er for rodet.
Vh. Arnold
#33 mar16 13 år siden
Noget man som instruktør også må tage højde for er at resultatet bliver næsten aldrig som man ønsker det.
Jeg er ingen Hitchcock, men når jeg holder fast i at det vigtigt at "se sine skuespillere som mennesker" så det fordi jeg selv har en smule erfaring med det. Har engang arbejdet på et mindre projekt i mit sidste år af gymnasiet hvor jeg havde del i manus, skuespil og direktion. vigtigst af alt stod jeg bag selve historien. Vi skulle filme en mindre film på en halv time, så selvfølgelig ikke nogen egentlig kæmpe produktion, men lærte stadig noget derfra.
Jeg lærte at som instruktør kan du ikke undgå følelsen at du er omringet af mennesker der ikke forstår de simpleste ting. Som den der står bag det hele, den som kom op med ideen til at starte med, så kunne jeg ikke ungå at føle at dem jeg arbejdede med ikke forstod mine såkaldte visioner. Og det var ikke kun skuespillerne jeg skulle arbejde med, værst var min kameramand/tekniker. Han havde sine egne visioner som lød forkerte og for komplicerede til mig, men måtte alligevel gå med til en del af det. Og tit følte jeg at manden var idiot, fordi han ikke forstod ideen i at filme min åbningsscene som en hyldest til "Resevoir Dogs", selvom jeg i detaljer viste ham hvordan det skulle gøres med endda en film.
Nu er der jo selvfølgelig forskel mellem det jeg lavede og det som rigtige instruktører laver, men nu ved du hvorfor jeg holder fast i at det vigtigt man holder sig tålmodig og skal give skuespillerne lidt åndeluft og frihed. Havde tit lyst til at banke dem i gruset og tvinge min kameramand til at tage scenen om, men gjorde det ikke. Og det godt, fordi selvom jeg selvfølgelig aldrig blev tilfreds, så var der mange der mente vores film var den bedste lavet på skolen i flere år.
Faktisk til alle dem som har lyst til at se en film om det at lave en film, ville jeg anbefale "Living in Oblivion" med Steve Buscemi
#34 Fynboen 13 år siden
Der er jo forskel på mennesker... nogen trives med frie tøjler, andre trives bedre med faste rammer og klare ordrer. Og forskellige instruktører har forskellige metoder at arbejde med deres skuespillere på. Hvis den ene form virker for den ene, er der jo ingen garanti for at den også virker for den anden...
#35 filmz-ab 13 år siden
#36 Fynboen 13 år siden
Bestemt... men hvis skuespilleren udtrykker sig i en forkert retning, er instruktøren jo nødt til at "tvinge" skuepilleren til at komme tilbage på sporet... eller acceptere et andet (og ikke nødvendigvis dårligere) resultat, end det han/hun havde planlagt/haft visioner om...
#37 Nicki52 13 år siden
Han skal ikke "tvinge" skuespillere, for hvis skuespillere oplever det hele tiden, siger man op. Man skal fortælle skuespilleren hans version og hvis skuespilleren har en version, skal instruktøren hører den og evaluere den. Det gør Lars von Trier så ikke. Man skal bare op og lave sin version og så retter han på en hvis han ikke kan lide den.
#38 Arnold 13 år siden
Ja, og den metode har jo været en slående fiasko fra ham.
Der er ikke noget 'skal' nogen steder i kunst!
Vh. Arnold.
#39 Nicki52 13 år siden
Det er der forskellige meninger om. Jeg synes han laver gode film.
#40 Kruse 13 år siden
#39: http://en.wikipedia.org/wiki/Sarcasm