FilmenActionfilm for actionens skyld. Det har vi tit og ofte set, for Hollywood har for vane at spytte den ene film efter den anden af denne type ud af det store maskineri. Blade II er en af disse film, og man kan så diskutere om det er godt… eller skidt.

Første gang filmgængerne mødte Blade, der er baseret på tegneseriefiguren af samme navn, var i filmen Blade fra 1998, der blev instrueret af Stephen Norrington. Denne film var et studie ud i action-filmens ædle kunst og indeholdt stort set ikke andet. Blade II er en værdig arvtager til denne film hvad angår action, men hvad angår originalitet falder 2’eren til jorden.

Den første Blade film kunne vi acceptere ikke havde det store plot med sig (udover det absolut nødvendige dommedagstema naturligvis) fordi det var en ny og frisk vinkel på et af tidernes mest skræmmende monstre: Vampyren.

Blade II leverer mere af samme skuffe, uden egentlig at levere noget nyt, og det er en skam. Filmens skabere har så forsøgt at gøre det hele lidt mere interessant ved at skabe en ny type vampyr (Reaperen, der på særdeles blodig vis også gør det af med almindelige vampyrer) og ved at få Blade til at arbejde sammen med sine tidligere fjender.

Blade II er instrueret af mexicaneren Guillermo Del Toro, og et af hans mål med filmen, var at gøre den mere uhyggelig end film nummer et. Det er da lykkedes til dels, men til slut bliver det alligevel kogt ned til det samme tynde ben: Frem med sværdet, sølvkuglerne og hvidløgen, for der er nogle blodsugere der skal have smæk!!

Skuespillet i filmen kan ligge på et meget lille sted. Stort set alle karaktererne i filmen har en emotionel rækkevide der spænder fra tvær, henover sur til rigtigt godt gammeldaws gal i skralden.

Blade II er i og for sig den eneste interessante karakter i filmen, og Wesley Snipes er naturligvis god i rollen, idet den passer ham som en velsiddende habit. Derudover vender Kris Kristofferson tilbage som den gnavne Whistler, der ikke døde helt så meget som vi troede i sidste film. Til at hjælpe sig med at jage Reaper-vampyrerne har Blade “The Blood Pack” som bl.a. består af Ron Perlman og Leonor Varela. Filmens mest ophidsende præstationer leveres af hhv. Thomas Kretschmann og Luke Goss som filmens skurke.

Generelt er skuespilniveauet lavt, for det lave emotionelle engagement bliver lidt for ensformigt at se på. Det er så nok nærmere manuskriptets skyld end det er skuespillernes.

Filmen gør god brug af en forfærdelig masse special effects og 95% procent af tiden er det rigtig flotte og anderledes effekter. Effekten når vampyrerene smuldrer efter de dør har fået et pift og er nu endnu flottere end i den første film. Man kniber næsten øjnene sammen når aske og gnister fyger en om ørerne. Desuden har filmens skabere udviklet en teknologi der hedder L-Cam, der er et fritsvævende virtuelt kamera. Det giver nogle til tider rigtig flotte og interessante kameravinkler, men afslører til tider også at der bliver gjort kraftig brug af digitale stuntmen. Ét enkelt sted er effekterne decideret ringe, og det ligner simpelthen noget fra et computerspil. Det er kritisabelt i en film i dag!

Langt hen ad vejen er filmen dog en fryd for øjnene såvel som også ørerne. Skuespil og plot er to forsvindende størrelser i denne film. Til gengæld er der nok af det der i dag betegnes som væg til væg action, og ser man Blade II med forventninger om at få netop det, så bliver man ikke skuffet. Nyd det de to timer filmen varer, for jeg lover dig… du har glemt det hele igen når rulleteksterne starter.

VideoPå video-siden er vi så heldige at få fat i et af de flotteste transfers i år.

Der er ingen film artifakter, som det næsten forventes af en helt ny film, og der er ingen problemer med kompression.

Det er en mørk og dyster film (vampyrer lever om natten, jo) og det klarer transferet rigtig flot med en dejlig dyb sort.

Det er videotransfers når de er bedst, og det resulterer i topkarakter herfra.

AudioPå lydsiden bliver der kræset for os med både Dolby Digital 5.1 og DTS6.1. Begge lydspor kommer til sin ret i dette brag af en actionfilm.

Konstant brug af surround og sub er nøgleordene her, og det er rent og klart, ingen problemer der. Skal du fremvise dit surroundanlæg, er dette et godt sted at starte.

Ekstra materialeDer bliver rigtig kræset for os på denne del af DVD’en. Vi starter herligheden på disk ét hvor der er to kommentarspor at finde.

Det første er med instruktør Guillermo Del Toro og Producer Peter Frankfurt, og det andet er med manuskriptforfatter David Goyer og skuespiller Wesley Snipes. Begge spor er rigtig gode og de involverede er afslappede og øser ud af deres information om filmen og anekdoter fra optagelserne. Eneste kritikpunkt er at Del Toro kan til tider være lidt svær at forstå pga. hans tykke mexicanske accent…

Udover kommentarsporene er der også et spor hvorpå filmens soundtrack er isoleret, en feature som sjældent ses, men som er rigtig fed, især for soundtrack entusiaster.

På disk to lægges der ud med en enorm omgang slettede scener. Scenerne har kommentarspor af Del Toro og Frankfurt, og det kan bestemt anbefales at høre deres kommentarspor på filmen inden man hører det på de slettede scener.

Dernæst er der en samling af dokumentarprogrammer, der varer ca. 1½ time. De kan ses ud i en køre, og dækker hele filmens produktion. Det er virkelig et godt program der vender hver en sten i produktionen og det er her kødet på disk to ligger. Absolut et kig værd for alle med interesse i filmproduktion.

Udover dette kan man se sider fra instruktør Del Toros notesbog, hvor man bl.a. kan se mange af de ideer han senere har indlemmet i filmen.

Endeligt er der et Art Gallery, og til sidst har det mere promotionelle materiale såsom Trailer og musikvide med Cypress Hill.

Blade II – Know The MarkBlade 2 er som sin forgænger en horror/action film med masser af blod og action. Så kunne man lide den første film, (og ikke kun det 10 minutter lange blodbad-tekno-nummer, som visse personer elsker at høre på loop), skal man sætte tænderne i denne efterfølger.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at Whistler vender tilbage. Han har været gemt væk i årevis, og er blevet flyttet fra den ene verdensdel til den anden, så Blade ikke kunne finde ham. Men nu er han tilbage på værkstedet, hvor han skal arbejde sammen med Blades nye ungersvend, som har overtaget Whistlers plads som våbensmed og automobil ekspert. Dette er den gamle mand selvfølgelig sur over, men efter de har udvekslet et par tips og tricks, og lavet nogle fine “lys-bomber”, bliver de som i alle andre film det bedste makkerpar, lige indtil…

Nu skal det jo ikke være lykkeligt det hele, så en ny modstander dukker op, nemlig den muterede vampyr Nomak. Nomak bærer et virus som både kan inficere vampyrer og mennesker, og gøre dem til Reapers, som den nye race hedder. Reapers er ikke bare som almindelige vampyrer, der har trang til blod. De er afhængige af det og kan ikke leve uden massevis af blod, så nu er vampyrerne ikke på toppen af fødekæden mere.

Derfor bliver der sendt bud efter Blade, som skal hjælpe The Shadow Cabinet, vampyrrådet, som er ledet af Overlord Damaskinos… og god som han er, så siger Blade straks ja, og er nu sammen med vampyrene, om at bekæmpe The Reapers.

Som hjælp til dette får han en flok specielt uddannede og trænede vampyrer. De bliver dog slagtet ret hurtigt, da Reapers både kan tåle kilovis af sølvkugler, hvidløg og brækkede lemmer. Så for en gang skyld, ser vi Blade få en ordentlig omgang tæsk, og af folk som kæmper næsten lige så godt som ham selv.

Efter en ordentlig omgang flyvespark og løbeture op og ned af væggene tager filmen en drejning, som jeg ikke vil komme ind på her, da det er filmens “plot twist”.

Dødens time er kommet, min vurderingBlade II er meget flot og stemningsfyldt, og man sidder stadig klistret til skærmen, for lige at se endnu en vampyr brænde op, når Blade tager livet af dem. Den meget flotte “ligbrænding” effekt som den første film også havde, er blevet peppet lidt op og man må virkelig sige at CGI folkene har gjort et flot stykke arbejde, plus at Blade og andre genstande, står midt i effekten så det ikke bare er pastet ind oven på filmen.

MEN hvorfor skal film som har flotte effekter ødelægges med nogle meget dårlige scener, her tænker jeg på kampscenen hvor Blade får besøg af de to sendebude fra The Shadow Cabinet. Det er meget tydeligt at se det ikke længere er rigtige mennesker der slås, men dårligt computeranimerede personer der hopper rundt i luften. Det kan næsten sammelignes med “The Mummy Returns” hvor de flotte landskaber og effekter bliver spoleret af “The End Of Level” monsteret som ligner en forstørret plastik badeand med sminke. Det er synd for alle de andre flotte CGI scener, efter min mening.

Nå men tilbage til stemningen i filmen, jeg snuppede mig selv i at sidde og holde vejret for ikke at tiltrække mig en vampyr eller reaper, da Blade og vennerne er inde i “The House Of Pain”, der er vampyrenes gå-i-byen-sted, for at finde The Reapers. Det er meget sjældent, at man lever sig ind i miljøet, og man føler at alle de blodtørstige vampyrer kigger på en, som var man deres næste “drink”. En god måde at få puplikum til at leve sig ind i filmen, er den stilhed der er, når de lister rundt på gangene bag festen. Her er der så stille at man kan høre gulvbrædderne knirke under det 2 cm tykke gulvtæppe, kun forstyrret af et par vampyrer der hygger sig med aftenens date, og de svage bas-dunk fra den pumpende teknofest.