Paul Dano er den seneste tilføjelse til filmprojektet “Prisoners”, et drama der har været undervejs i mange år med en konstant skiftende rolleliste.

Se også: ”Prisoners” skifter igen skuespiller – nu vil DiCaprio lave filmen.

Tidligere har filmen haft navne som Leonardo DiCaprio, Christian Bale og Bryan Singer tilknyttet. Ingen af disse er dog tilknyttet projektet længere, og i den seneste version optræder nu foruden Dano også Hugh Jackman, Jake Gyllenhall og Melissa Leo.

“Prisoners” omhandler kidnapningen af en tømrers 6-årige datter og hendes veninde. Faderen krydser klinger med en ung betjent, der leder efterforskningen, og da faderen føler sig svigtet af efterforskningen, forsøger han selv at fange den mand, han mistænker for at stå bag forbrydelsen.

I instruktørstolen finder vi Denis Villeneuve, som tidligere har stået bag “Nawals hemmelighed”. “Prisoners” er sat til at få premiere i 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Morpheus 11 år siden

Cool rollebesætning, den holder jeg nok øje med.

Der er forresten en fejl i overskriften. Tvivler på han hedder Gtllenhall;)
Gravatar

#2 Winter999 11 år siden

Jake hvem? :P
Gravatar

#3 lordsasa4 11 år siden

Fedt mand den glæder jeg mig til at se :-)
Gravatar

#4 Aggeri 11 år siden

Han gjorde det godt i There Will Be Blood, han formåede at fremstå pisse irriterende, præcis som han skulle :D

Skriv ny kommentar: