Tarantinos sidste film i hans filmografi bliver et punktum på en glorværdig karriere, og inspiration er så typisk Tarantino som muligt.

I et interview med Indiewire udtaler Quentin Tarantino, hvor han fik inspirationen til sin kommende film “The Movie Critic” fra. Tidligere har vi skrevet om en mulig kvindelig kritiker som inspiration, men det er ikke tilfældet. I stedet har Tarantino fundet inspiration hos en andenrangs filmanmelder, som skrev for et pornoblad.

Tarantino læste bladet, fordi pornobladets anmelder besad en kynisk, men skarp tunge. Anmelderen bandede i løbet af sine anmelder og havde en skæv humor – Instruktøren beskriver anmelder som en kombination af Howard Stern i starten af sin karriere og Travis Bickle fra Martin Scorseses “Taxi Driver”.

Optagelser forventes at gå i gang medio juni. Siden Tarantino selv har skrevet manuskriptet, er der minimal risiko for, at “The Movie Critic” sættes på pause af den aktuelle strejke.

Udover inspirationen har Tarantino udtalt, at han er i gang med at caste hovedpersonen. Til den opgave har han givet sin beskrivelse: hvid amerikansk filmstjerne i midten af 30’erne. Udover beskrivelsen har Tarantino også udtalt, at han søger efter en skuespiler, han endnu ikke har samarbejdet med.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: