Konflikterne mellem manuskriptforfattere  på den ene side og selskaberne rammer flere produktioner.

Marvel bliver igen ramt af strejken igangsat af Writers Guild of America (WGA). Vi har tidligere meldt ud, at produktionen på den kommende genindspilning af vampyrhelten “Blade” er sat på pause. Nu går det ud over den kommende “Thunderbolts”, som nu er sat på pause. Optagelser skulle ellers være påbegyndt i løbet af næste måned, men det er ikke længere tilfældet.

“Thunderbolts” har ellers en prominent rolle at spille i MCU’s aktuelle ‘Phase Five’. Filmen skulle samle fortællingerne fra “Ant-Man and the Wasp,” “The Falcon and the Winter Soldier,” “Black Widow” samt den kommende “Captain America: New World Order”.

Hvorfor Marvel er særligt ramt af strejker, skyldes deres tilgang til manuskripter. Studiet er kendt for løbende at omskrive manuskripter løbende før optagelser og under optagelser. Studiechef Kevin Feige har udtalt, at det kræver meget tillid hos manuskriptforfattere, men det bidrager til en proces, der aldrig står stille. Dog er det et problem, når manuskriptforfatterne ikke længere vil arbejde.

Manuskriptet til “Thunderbolts” har allerede været igennem en omskrivning af Lee Sung Jin, som har skabt den anmelderroste Netflix-serie “Beef”. Det oprindelige manuskript var skrevet af Eric Pearson, som også har skrevet “Black Widow”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: