De andres liv
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 7. mar 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Der er tale om en mand, som har forhørt hundredvis af potentielle flygtninge og deres formodede hjælpere igennem sin langstrakte karriere. En mand, som i sin mimik og udstråling snarere minder om en robot end et menneske. En mand, som noterer sine elevers navne på sin blok, hvis de udviser blot det mindste tegn på basal medmenneskelighed. Og alligevel, efter blot få dages aflytning af sine seneste mistænkte, sidder han på det nærmeste i fosterstilling og er fluks forvandlet til en helt ny, følelsesladet og helt igennem sympatisk person. Reaktionen er forståelig og ventet, men omvendelsen er alt for pludselig, og det svækker karakteren og gør en film, som i den grad stræber efter realisme og plausibilitet, utroværdig.
Efter en yderst dramatisk scene, hvis afrunding ville have dannet et tilpas stærkt slutbillede, hopper vi pludselig knap fem år frem i tiden. Dernæst yderligere to år frem i tiden. Og så to år igen. Al den tidsrejsen giver filmens sidste akt et irriterende fragmenteret præg, som dulmer helhedsindtrykket. Måske hvis Donnersmarck blot havde valgt at springe frem i tiden uden konstant at gøre os opmærksom på det via blikforstyrrende tekst, havde forløbet virket mere organisk. Slutreplikken er dog guld værd, men alt i alt kunne “De andres liv” uden det store besvær have været en bedre film. Måske endda et mesterværk.
Præsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. “De andres liv” har et lettere tørt og klinisk blå/brunt look, som er med til at gøre filmens Østberlin endnu mere klam og på det nærmeste fængselsagtig. Filmens farvepalet er lidt af en genistreg, og heldigvis er farvegengivelsen fantastisk på denne dvd. Billedet er for det meste knivskarpt, og kontrasten er rigtig god. Digital støj og smuds er der ingen tilfælde af, men der figurerer uheldigvis en lille smule udtværing i nogle af filmens mørkeste scener, mens glorier rundt om personer og objekter (forårsaget af edge-enhancement) er tydelige i ganske få velbelyste scener.
“De andres liv” er en film, der handler meget om analysen og brugen af lyd. Så heldigvis præsenterer det tyske Dolby Digital 5.1-spor filmens lydside på fornem vis. Filmen er meget dialogbaseret, og det er forholdsvis sjældent, at baghøjtalerne virkelig tages i brug. De bliver primært brugt til at gøre Stéphane Moucha og Garbiel Yareds (som Donnersmarck selv kæmpede ihærdigt for at få hyret) musik mere fyldig. Enkelte gange leverer baghøjtalerne subtile, men stærkt effektive lydeffekter. Sporet besidder også en overordentlig solid bund – prøv bare at tjekke scenen, hvor en champagneprop rammer en af de mange lyskontakter, som indeholder en mikrofon. Dialogen kommer også klart og tydeligt igennem.
Efter discen er lagt i afspilleren, bliver man præsenteret for trailere til “Volver”, “The Queen”, “Leonard Cohen: I’m Your Man” og “Little Red Flowers”. Traileren til “De andres liv” (i forfærdelig kvalitet) er også inkluderet. “Spy Equipment” (3 min.) er en kort, visuel gennemgang af det spionudstyr, som STASI brugte til at udspionere indbyggerne i DDR.
Derudover er der interviews med skuespillerne Ulrik Mühe, Martina Gedeck, Sebastian Koch og Ulrich Tukur, samt instruktør Donnersmarck, produceren Max Wiedemann og filmens tekniske rådgiver, Professor Manfred Wilke. Hver for sig varer interviewene omkring 5 minutter, mens de tilsammen varer ca. 33 minutter. Alle de interviewede disker op med nogle interessante anekdoter og spændende indsigt. Donnersmarck fortæller bl.a. om sit store researcharbejde og om hvordan, han fik ideen i forbindelse med en filmskoleprøve. Alle interviews er på tysk, men har naturligvis danske undertekster. Wilkes kommentarer er især interessante. Han kan bl.a. fortælle, at hvis man lagde alle STASI-sagsakter ved siden af hinanden, ville de måle omtrent 100 km.!
Den nyligt Oscar-belønnede “De andres liv” er et medrivende og stærkt velspillet drama, som på grund af sine fåtallige, men store problemer, i sidste ende ikke formår at være meget andet end en forholdsvis gængs thriller. Men den er bestemt et lovende startskud på Florian Henckel von Donnersmarcks karriere som spillefilmsinstruktør. Både filmens billed- og lydside præsenteres fornemt. Der er ikke meget ekstramateriale, men de få inkluderede interviews er yderst interessante.
Læs Filmz’ interview fra oktober 2006 med instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet