Instruktøren på den kommende sci-fi-film “Prometheus”, Ridley Scott, holdt for nylig et pressemøde i London, hvor han viste de første 12 minutter fra filmen, hvorefter han tog imod spørgsmål fra de fremmødte pressefolk.

Se også: FILMZ EXCLUSIVE: Fede nye billeder fra Ridley Scotts “Prometheus”!

Scott blev bl.a. adspurgt om filmens aldersgrænse, da det endnu ikke er blevet afgjort, om filmen får en PG-13-rating (hvilket betyder, at man skal være 13 år gammel for at se filmen uden en voksen ledsager) eller en R-rating (som medfører, at man skal være minimum 17 år gammel for at se filmen alene). “Prometheus” er en prequel til Scott-klassikeren “Alien” fra 1979, som i sin tid fik en R-rating ligesom dens fortsættelser.

Der har tidligere været forlydender om, at filmselskabet 20th Century Fox har lagt pres på Scott for at sikre, at filmen får PG-13-censuren, så de kan hive flere folk i biografen.

”Jeg vil have den censur, der tillader mig at tjene flest penge på filmen,” fortæller Scott og fortsætter: ”Filmstudier kæmper konstant om de forskellige censurer, og det påvirker jo filmens indtjening. Det handler om, hvordan de får deres penge tilbage, og hvis de ikke gør det, er der ingen film. Så det er vigtigt, at film er succesfulde, og jeg bakker det synspunkt fuldt op, for jeg er ikke kun en instruktør, jeg er også en forretningsmand.”

Hvorvidt “Prometheus” ender med en PG-13 eller R-censur, må tiden vise. “Prometheus” gør klar til at udforske universet i danske biografer 31. maj.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (61)
Gravatar

#61 Kaizer Soze 12 år siden

Hehe...sku lige til at poste den. Masser af nye sekvenser.

[url= International Launch Trailer[/url]

Skriv ny kommentar: