Sam Mendes stod bag kameraet på sidste års James Bond-film, “Skyfall”, og producerholdet Barbara Broccoli og Michael Wilson samt Eon Productions var så glade for instruktøren, at de tilbød ham også at lave den næste – men han takkede nej.

Se også: Fransk-tunesisk film vinder Guldpalmen under Cannes.

Derfor er producerne nu på jagt efter en ny instruktør, der kan kaste sig over den officielt 24. film om agenten med licens til at dræbe, og de har en række kandidater i kikkerten – deriblandt danske Nicolas Winding Refn.

Foruden Refn er også Shane Black (“Iron Man 3”), Tom Hooper (“Les Misérables”), Ang Lee (“Life of Pi”) og David Yates (“Harry Potter og halvblodsprinsen”) på ønskelisten. Det er dog uvist, om de nævnte instruktører også er interesseret i opgaven, eller om de alle blot ønskes af Bond-producerne.

John Logan, der var med til at skrive “Skyfall”, arbejder for tiden på manuskriptet til den kommende film, der indtil videre står til at udkomme i løbet af 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#11 Hr. Nielsen 10 år siden

Jeg har svært ved at se Refn til en sådan film. Hans styrker er i en helt anden retning.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#12 misuma 10 år siden

Hr. Nielsen (11) skrev:
Jeg har svært ved at se Refn til en sådan film. Hans styrker er i en helt anden retning.


...men af ren nysgerrighed, kunne jeg godt tænke mig at se hvad han ville få ud af manuskriptet.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#13 Aggeri 10 år siden

Giv os nu Nolan :>
Gravatar

#14 filmkorn.dk 10 år siden

Warbeard (10) skrev:
Shane Black! Jeg savner dengang James Bond var sjov underholdning


Ikke nødvendig enig i Black, men jeg savner også dengang JB var sjov underholdning. Det er blevet alt for alvorligt og seriøst.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#15 Riqon 10 år siden

Hvorfor mon Ang Lee? Hvad har han med James Bond-genren at gøre?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#16 filmzkim 10 år siden

#15
Ja, Ang Lee undrer mig faktisk også.
Jeg tror egentlig også, at han ville fejle grusomt med en Bond-film.

De eneste, der ville kunne holde niveauet fra Skyfall er Mendes og Nolan, vil jeg mene.

Elsker Refn, men som han selv har sagt det, er han ikke nødvendigvis en af de bedste instruktører i verden, men han er den bedste til det, han laver.
Kommer han ud af sin comfort zone, daler niveauet højst sandsynligt.
Gravatar

#17 Ericmase 10 år siden

Nolan...........!!!!!!!!!!!!
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#18 Ash 10 år siden

Jeg er ikke sikker på Refn er det bedste for Bond franchisen (eller omvendt, for den sags skyld), men hvor vil jeg dog gerne se resultatet!
Gravatar

#19 Riqon 10 år siden

Filmzkim (16) skrev:
De eneste, der ville kunne holde niveauet fra Skyfall er Mendes og Nolan, vil jeg mene.


Eller de kunne tage lidt chancer og prøve at finde nogle nye talenter :) Det stemmer jeg for.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#20 BN 10 år siden

tournesoller (14) skrev:
jeg savner også dengang JB var sjov underholdning. Det er blevet alt for alvorligt og seriøst.


Fat mod! ;-)

Du får garanteret din vilje, når Craig om nogle år giver bolden videre til en anden skuespiller. Og når dét sker, er tiden kommet til, at jeg selv står af, for jeg længes bestemt ikke tilbage til den klassiske Bond-film. Jeg ser næsten aldrig de gamle film mere, selvom jeg stadig har dem alle (pånær de fire med Brosnan) i min samling. Jo, "The Living Daylights" holder jeg meget af; men det er også den eneste, jeg nu og da genser i sin helhed.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: