Sam Mendes stod bag kameraet på sidste års James Bond-film, “Skyfall”, og producerholdet Barbara Broccoli og Michael Wilson samt Eon Productions var så glade for instruktøren, at de tilbød ham også at lave den næste – men han takkede nej.

Se også: Fransk-tunesisk film vinder Guldpalmen under Cannes.

Derfor er producerne nu på jagt efter en ny instruktør, der kan kaste sig over den officielt 24. film om agenten med licens til at dræbe, og de har en række kandidater i kikkerten – deriblandt danske Nicolas Winding Refn.

Foruden Refn er også Shane Black (“Iron Man 3”), Tom Hooper (“Les Misérables”), Ang Lee (“Life of Pi”) og David Yates (“Harry Potter og halvblodsprinsen”) på ønskelisten. Det er dog uvist, om de nævnte instruktører også er interesseret i opgaven, eller om de alle blot ønskes af Bond-producerne.

John Logan, der var med til at skrive “Skyfall”, arbejder for tiden på manuskriptet til den kommende film, der indtil videre står til at udkomme i løbet af 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#1 MOVIE1000 11 år siden

hmmm foretrækker egentlig ikke rigtig nogen af de nævnte ovenfor. Måske David Yates. Hvorfor er Christopher Nolan ikke nævnt i nyheden? Er han ikke også på ønskelisten.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 the_paki_don 11 år siden

Nicolas Winding Refn HAR allerede instrueret en fåmælt Bond på hævntogt. "Drive" og "Quantum of Solace" byder begge på en fåmælt hovedrolleindehaver med sporadiske klip af hypervold.

:)
Gravatar

#3 Collateral 11 år siden

David Yates instruerede ikke De vises sten.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#4 McPeter 11 år siden

Ville nu heller ikke gøre noget at de fandt en ny manuskriptforfatter i stedet for det hullede bras i Skyfall. Men fair nok, hvis de to andre der også var med til at skrive QoS ikke længere er med, så kan det måske godt være John Logan kan trække i en bedre retning.
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#5 McPeter 11 år siden

Collateral (3) skrev:
David Yates instruerede ikke De vises sten.


Nej, det var:
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 - 2011
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1 - 2010
Harry Potter and the Half-Blood Prince - 2009
Harry Potter and the Order of the Phoenix - 2007

http://www.imdb.com/name/nm0946734/



Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#6 Zombi 11 år siden

Jeg tror faktisk ikke at Refn er interesseret i at instruere en Bond film. Det skulle da lige være, hvis han fik lov til at fortælle den Bond historie som han gerne vil fortælle, og det kommer næppe til at ske. Jeg kan bare ikke forstille mig Refn give sig i kast med en stor studiefilm, hvor rammerne nok er noget mere strenge for hvad man må og ikke må. Hvis lønnen er tilpas stor, kunne de måske godt få ham overtalt, men jeg forholder mig dog skeptisk. ;)
Gravatar

#7 X&O 11 år siden

Der er allerede nyheder på nettet om at Mendes er tilbage i instruktørstolen til næste Bond film.
Gravatar

#8 Collateral 11 år siden

McPeter (5) skrev:
Nej, det var:
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 2 - 2011
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1 - 2010
Harry Potter and the Half-Blood Prince - 2009
Harry Potter and the Order of the Phoenix - 2007

http://www.imdb.com/name/nm0946734/


Præcis. Så der er en fejl i nyheden.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#9 filmkorn.dk 11 år siden

Hvis Refn bliver valgt kan man være sten sikker på at han forlader projektet få uger efter start "due to creative differences".
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#10 Warbeard 11 år siden

Shane Black! Jeg savner dengang James Bond var sjov underholdning

Skriv ny kommentar: