Ben Affleck har i et stykke tid været tilknyttet en filmatisering af Dennis Lehanes “Live By Night”, men projektet blev udskudt, da skuespilleren og instruktøren takkede ja til rollen som Batman. Nu er der heldigvis kommet nyt liv i filmen, da tre skuespillerinder netop er blevet tilføjet rollelisten.

Se også: Første tv-spot til David Finchers “Kvinden der forsvandt” med Ben Affleck

Det drejer sig om ”Guardians of the Galaxy”-stjernen Zoe Saldana, Elle Fanning fra blandt andet ”Maleficent” og Sienna Miller fra ”Factory Girl”. Andre rygtede navne tæller blandt andet Adam Driver fra tv-serien “Girls” og den kommende ”Star Wars: Episode VII”.

“Live By Night” foregår i 1920’ernes Boston, og handler om Joe Coughlin, der er søn af en politimand. Sønnen ender dog med at stride imod faderens strikse opbringning, og ender med at blive involveret i sager på den forkerte side af loven, hvor han arbejder for byens mest berygtede gangstere.

Ben Affleck har spillet hovedrollen i de to seneste film, han har instrueret – ”Operation Argo” og ”The Town” – men det er endnu uvist, om han også vil være at finde foran kameraet på “Live By Night”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: