Siden offentliggørelsen af serien, har argumentet for været at den længere spilletid vil give folkene bag mulighed for at inkludere ting, der ikke var plads til i filmene. Men nogle karakterer får nu også mulighed for at leve op til det fulde potentiale, som Rowling puttede i bøgerne. 

Vi er mange der glæder os til december 2026, hvor HBO blænder op for deres store Harry Potter-reboot.

Selvom de gamle film oser af charme, magi og varme, så lad os være ærlige – de klippede en kæmpe luns af alt det fede fra bøgerne ud for at nå det hele på to timer.

Nu hvor vi får en hel sæson pr. bog, er der ingen undskyldninger længere. Det er på tide at få de mest bemærkelsesværdige træk fra karakterne i bogen op på skærmen.

mindre spoiler for bøgerne.

Warner Bros. Pictures

Warner Bros. Pictures

Neville Longbottom er mere end bare en nervøs klodsmajor

Læser man bøgerne, ved man godt, at Neville i virkeligheden kunne have været “Den Udvalgte” i stedet for Harry. Det er derfor der er t-shirts og klistermærker blandt fans med skriften “Neville would have sone it in four books”.

Den famøse profeti passede nemlig på begge drenge, og Voldemort valgte i virkeligheden bare Harry, fordi han troede, han var den største trussel.

I filmene virker Neville mest af alt som en lidt klodset bifigur, der pludselig ender som helt, men historien er så meget dybere.

Vi mangler i den grad at se de hjerteskærende scener på Skt. Mungos Hospital, hvor Neville besøger sine forældre, der er blevet tortureret til vanvid. Det er jo netop den tragedie, der driver ham til at blive den benhårde leder af Dumbledores Hær, mens Harry er på flugt.

HBO er nødt til at give ham den fulde rejse, så det føles fortjent, når han endelig trækker sværdet og gør det af med Nagini. Han er ikke bare en “clumsy sidekick”, han er den alternative helt, som vi aldrig rigtig fik lov at lære at kende på det store lærred.

Warner Bros. Pictures

Warner Bros. Pictures

Dumbledore er i virkeligheden lidt af en skurk

Filmene gjorde Dumbledore til en hyggelig og ret ufejlbarlig bedstefar. Han var nærmest bare en rød jakke og en sæk gaver fra at være julemanden.

Men i bøgerne er han altså en ekstremt kompliceret og til tider ret kynisk karakter.

Som ung var han faktisk helt med på Grindelwalds vogn om, at troldmænd skulle herske over mugglere “for det højere gode”. Den side af ham så vi næsten intet til i de oprindelige film.

Han er jo i bund og grund den ultimative dukkefører, der har trænet Harry op som et slagtesvin, der bare skal dø på det helt rigtige tidspunkt for at stoppe Voldemort.

Han holder bevidst på alle de vigtige informationer og manipulerer med alt og alle omkring sig for at vinde krigen.

Serien er nødt til at turde vise de her mørke sider af ham helt fra starten, så han ikke bare bliver en flad papfigur med langt hvidt skæg. Vi skal se hans indre kamp og de kolde beregninger, han foretager sig, ellers mister vi hele pointen med, hvorfor Harry føler sig så forrådt i den sidste bog.

Warner Bros. Pictures

Warner Bros. Pictures

Giv os den fejlbarlige Hermione tilbage

Hermione blev i filmene forvandlet til en nærmest irriterende perfekt superkvinde, der aldrig tog fejl og altid havde svaret på alt.

Det var faktisk ret tarveligt over for Ron, for filmene tog nærmest alle hans klogeste replikker og bedste øjeblikke og gav dem til hende.

I bøgerne er hun altså en karakter, der også mister hovedet og begår fejl, og det er jo netop det, der gør hende menneskelig og sej.

Vi mangler også at se hendes store politiske engagement for huselvernes rettigheder gennem organisationen S.P.E.W., som filmene bare slettede, som om det slet ikke betød noget.

Den nye serie skal lade hende være den her herlige, småirriterende nørd, der også kan kløjs i det og være socialt akavet.

Hvis hun er perfekt fra dag ét, så har hun jo ingen steder at vokse hen, og så ender hun bare som en vandrende Wikipedia-side for de to andre drenge.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: