Hvis du mangler inspiration til film, du skal se før eller i løbet af skiferien, er du endt det helt rigtige sted. Vi har spurgt Anders Ganstrup fra Vinterly.dk, hvilke film han mener, er de bedste til at skabe skiferiestemning.
The Art of Skiing (1941)
Disney når det er bedst. En af de gode, gamle klassikere, hvor vi følger Fedtmule, som skal lære at stå på ski efter kyndig vejledning fra fortælleren. Uden at afsløre for meget, kan vi godt sige, at det ikke går helt som planlagt.
Far til fire i sneen (1954)
Klassikere går som bekendt aldrig af mode, og Lille Per er ingen undtagelse. Far vinder en skiferie til et af Norges bedste sportshoteller, og så er det afsted med hele familien. Filmen har alt, hvad vi kender: nabokonen Fru Sejersen, Søs’ kærlighedskvaler, Onkel Anders’ liflige humør og selvfølgelig Lille Per, som på uheldigste vis kommer ud i problemer. Selvom filmen er i sort/hvid, er der god underholdning for hele familien.
Deeper (2010), Further (2012), Higher (2014)
Selvom det i virkeligheden er tre film, har vi samlet Jeremy Jones trilogien under ét punkt her. Det er en dokumentarserie, som Jeremy Jones selv står bag.
I den første film, Deeper, følger vi en gruppe med Jeremy Jones, som begiver sig ind hvor helikoptere, snescootere og lifter ikke kan komme. I Further skal gruppen længere endnu og presser sig selv endnu mere i det vilde, smukke terræn. I sidste del af trilogen, Higher, følger vi gruppens udfordringer i de barske bjerge, hvor indsatsen er mindst lige så høj som bjergtoppene. En fantastisk trilogi, hvis du er til smuk natur og dokumentargenren.
Good Luck Algeria (2015)
En fransk film som både er underholdende og alvorlig. Vennerne Sam og Stephane driver en virksomhed, hvor de producerer ski, men da konkurrencen i branchen truer med at lukke virksomheden, beslutter de sig for, at Sam skal deltage i vinter-OL i langrend for Algeriet. Han er dog ikke født i landet og taler heller ikke sproget, hvilket medfører mange sjove og tankevækkende situationer.
Eddie the Eagle (2016)
En autentisk fortælling om britiske Eddie Edwards, der stillede op til de olympiske vinterlege i 1988 som absolut underdog. I filmen følger vi Eddie ”the Eagle” og hans træner, som på tåkrummende, morsom og stålsat vis, sammen giver os en tro på, at alt kan lade sig gøre, hvis blot man vil kæmpe nok for det.
Tips til skiferien
Ud over ovenstående film, som kan få dig i den helt rigtige skiferiestemning, har vi også samlet nogle ekspertråd, til når du er afsted på skiferien.
Klæd dig ordentligt på
Påklædning er super vigtigt, så du hverken har det for varmt eller for koldt i løbet af dagen. Det er en god idé at tænke i lag, så du har mulighed for at tage lidt af, hvis du får det for varmt undervejs. Hav også gerne et lag yderst, der er vandafvisende, så du ikke starter dagen med at blive våd og kold.
Pas på din hud
Selvom man er pakket godt ind, når man står på ski, er ansigtet meget udsat og en skiferie byder på hårde dage for huden i ansigtet. Husk derfor at pleje huden med en god ansigtscreme, så du ikke tørrer ud på grund af kulde og sol. Gå efter en creme der tilfører fugtighed til huden, så din huds naturlige fugtbalance opretholdes.
Ifølge både eksperter og forbrugere er produkterne fra Dermalogica de bedste på markedet. Sortimentet byder på flere forskellige renseprodukter, scrubs og cremer, som alle nærer din hud i dybden og er fri for parabener, parfumer og kunstig farve. Brug gerne cremen både morgen og aften, så din hud er beskyttet på pisterne i løbet af dagen og har tid til at optage ekstra fugt i løbet af natten.
Smører du cremen på, lige før du skal udenfor, risikerer du at huden tørrer yderligere ud, da kulden er hårdere for ansigtet, hvis fugtighedscremen stadig sidder på overfladen. Sørg derfor for at påføre cremen i god tid før du skal ud om morgenen, så den har tid til at trænge ind i huden, og du opnår bedst mulig effekt af dens gode egenskaber.
Uden mad og drikke
En hel dag på pisterne tager på kræfterne, og for at du ikke går kold undervejs, kan det være en god idé at have en lille snack med i lommen. Oftest spiser man en god frokost på pisterne, men en chokolade eller en müslibar kan være en god redning, hvis du mangler lidt energi i løbet af dagen, og der ikke er frokost på planen lige foreløbigt.
Invester i dig selv
Vi kan lige så godt sige det, som det er: ingen kan stå på ski første gang, og du skal forberede dig på mange ture ned i sneen med hovedet først. Er du nybegynder på ski, bør du investere i en skiguide til den eller de første dage. Det er naturligvis ikke gratis, men det er penge givet godt ud! Med en grundig oplæring fra en skiguide får du meget mere ud af din skiferie, da du lærer basisteknikkerne, så du ikke skal bruge al din tid på at komme op at stå efter at være væltet.
Tag bad om aftenen
Hvis du tager bad om morgenen, kommer du lettere til at fryse i løbet af dagen. Når vi sover, danner kroppen et naturligt fedtlag, som hjælper med at holde på varmen i løbet af dagen. Så hop bare fra sengen og direkte i skitøjet og gem badet til om aftenen, når dagens strabadser på pisterne er klaret.