Den 92-årige skuespillerveteran Kirk Douglas, der har medvirket i Hollywood-klassikere som “Paths of Glory” og “Spartacus”, søsætter nu en række på indtil videre fire one-man-shows, hvor han vil fortælle om sit liv på baggrund af klip fra sine film og sin karriere.
Skuespilleren, der blev ramt af et slagtilfælde i 1996, fortæller: ”Jeg fandt ud af, at det var lettere at skrive showet end at præsentere det. Fordi… jeg har en talefejl på grund af mit slagtilfælde. Men det er en udfordring for mig, og jeg har altid budt udfordringer velkommen.”
Samtidig siger han om sin talefejl: ”Jeg har fundet ud af, at når jeg taler langsomt, så lytter folk! De tror, at jeg har noget vigtigt at sige.”
I showet ser man bl.a. klip fra Oscar-showet i 1996, hvor Douglas modtog en æres-Oscar, og han fortæller også om sit venskab med Frank Sinatra og Ava Gardner.
”Mit job er dybest set at underholde folk. Og hvis de synes, at mit liv er interessant, og det fjerner deres bekymringer om tvangsauktioner og alle de problemer, vi har, så har jeg gjort mit arbejde,” slutter Douglas.
#1 ducktorwho 15 år siden
#2 NightHawk 15 år siden
Jo det ku man måske godt sige, men...er der nogen der kan gøre det i den alder, ja så er det goe gamle Kirk Douglas. 2 slagtilfælde og stadig aktiv i branchen, det kan man sgu kun ta' hatten af for.
Så en dokumentar med ham og Michael Douglas på DR2 for noget tid siden og Kirk er stadigvæk imponerende frisk. En på alle måder livsbekræftende person.
#3 ducktorwho 15 år siden
#4 denox 15 år siden
#5 tiany 15 år siden