Paramount Pictures er snart klar til at gå igang med komedien “Adopt-a-Con”, som vil blive produceret af Walter Latham og David Permut. Permut fandt på ideen til filmen allerede i 1986, og de to producere leder nu både efter en manuskriptforfatter og en instruktør til projektet.
Filmen er inspireret af et program for straffefanger i Florida, hvor familier lader en kriminel fra et åbent fængsel bo hos sig i 90 dage før løsladelsen for at vænne fangen til livet udenfor fængslet.
I “Adopt-a-Con” bliver en straffefange placeret hos en tilsyneladende idyllisk familie. Men desværre for den stakkels fange viser familien at være yderst dysfunktionel med bl.a. en svindlende fader og en forsømt kone.
#1 filmz-MartinNH 20 år siden