Times Up-advokat har valgt at droppe forsvar af Amber Heard – vil ikke være en del af hendes bedrag, mener Johnny Depps advokat.
Det begyndte med, at “Aquaman”-stjernen Amber Heard antydede, at eksmanden Johnny Depp havde forgrebet sig på hende. Den anklage ville Depp dog ikke lade stå uimodsagt.
Derfor har Depp sagsøgt ekskonen for 50 millioner dollars ved en retssag i Virginia. Nu tager sagen et nyt dramatisk vendepunkt.
Times Up-advokaten Roberta Kaplan har sammen med det øvrige advokathold bestående af John Quinn, Julie Fink og Davida Brook valgt at droppe forsvaret af Amber Heard.
Johnny Depps advokat er ikke i tvivl om, hvorfor advokaterne nu stopper:
”Ms. Heards advokater – hvoraf en af dem har medfinansieret #TimesUp Legal Defense Fund – har nu åbenbart hægtet sig af frøken Heards fejlslagne bedrag,” siger Johnny Depp-advokaten Adam Waldman ifølge CinemaBlend.
Den officielle begrundelse for fratrædelsen fra Amber Heards nu tidligere advokathold er dog, at det bliver for besværligt med rejser til Virginia for de Los Angeles-baserede advokater i kølvandet på coronakrisen.
Derfor har Amber Heard nu i stedet hyret lokale advokater i sagen.
Læs også ‘Johnny Depp får hjælp i retssag fra ansat hos Amber Heard‘.
Retssagen kan blive afgørende for de to Hollywood-stjerners fremtidige karrieremuligheder.